Resumé: Markedet efterspørger bedre mad og drikke, og mindre af det. Det vil ændre hele detailhandelen. Og rejser spørgsmålet, hvad 1,9 millioner medlemmer i Coop-regi kan bruges til.
Publiceret tirsdag 7. februar 2023. Af: Peter Horn. Webredaktør: Team.
Coop ambas største aktiv i dag er mere end 1,9 millioner medlemmer, der også er ejere af andelsvirksomheden. Af disse medlemmer udpeges 124 til landsrådet og de er udpeget af ca. 3.500 medlemsvalgte over hele landet. De har over 500 lokale bestyrelser. Og – de færreste har nogen form for indsigt i virksomheds- og detailhandelsdrift. Derfor er det på tide at sælge kæden, give den et nyt navn, bruge medlemsbasen aktivt – og ikke mindst lade professionelle købmænd komme til i ledelse og bestyrelse.
Irma dødsmærket i årevis
Coop Danmark A/S har ifølge Wikipedia (2021) og DSK en markedsandel på 37% og med de selvstændige brugsforeninger en omsætning på 50 mia. DKK, 1.026 butikker og 40.000 medarbejdere. Fremover vil virksomheden bestå af tre kæder, Coop, Brugsen og 365 Discount. I 2022 blev der sagt endegyldigt sagt farvel til Fakta og i 2023 til Irma, der i realiteten havde været dødsmærket siden Børge Olsens afgang i 1979.
Eksistensgrundlaget manglede
Fakta fik sin opblomstring fra 1999-2006 med en stærk markedsføring og PR – ”det ta’r kun 5 minutter” med selvstændigt hovedkontor i Vejle. Irma blev solgt til FDB i 1982 og herefter tog nedturen fart. Både Fakta og Irma blev integreret i Coops tunge bureaukrati og hurtigt skiftende ledelser og manglede derfor ildsjæle, der kunne sikre de nødvendige, selvstændige profiler og produkter. Eksistensgrundlaget manglede. Måske var det ”finere” at handle ind i Irma, men ikke så lidt dyrere end i eksempelvis Fakta. Varerne var samme profilgrød på nær enkelte undtagelser.
”Coop har sovet mest i timen”
Ved et salg af Coop amba er det ikke realistisk at forestille sig en ”genoplivning” af hverken Fakta eller Irma, men det vil nok være muligt at have en tredeling af markedet på forskellige brands, der henvender sig til forskellige segmenter. Den afgørende forskel kan være, at der præsteres mere dagligvarehandel med direkte og hurtigere levering – også af færdigmåltider. Det kan samtidig løse problemet med butiksdød i yderdistrikter og mindre købestærke områder – og gennem god logistik minimere miljøbelastningen.
Man kan så spørge sig: ”Hvorfor netop Coop?” – og svaret er indlysende: ”Coop har sovet mest i timen”.
—
Læs mere: Udviklingen i dansk dagligvarehandel – DSK – De Samvirkende Købmænd