Markedsføring: Krigen om den offentlige mening
Resumé: Krigen mellem Israel og Hamas samt Rusland og Ukraine står ikke alene på slagmarken. Den udkæmpes også om at vinde den offentlige mening i medierne. Der er penge – store penge – i dette marked, der ud over nationale interesser også omfatter så vidt forskellige parter som krigsindustrien og hjælpeorganisationer.
Publiceret 6. december 2023. Af: Team. Webredaktør: Team. Foto: Flyvevåben/Collage
Hvem skal man holde med? Hvem krænker freden, menneskerettighederne og nationernes relative tryghed? Hvem giver indtryk af at have vores velbefindende mest på sinde? Og hvem vil ved at skabe en vedvarende våbenhvile eller endnu bedre en langsigtet sejr give os de bedste betingelser for at opnå fordele af de igangværende krige?
Det er nogle af de spørgsmål, som de involverede parters beslutningstagere skal tage højde for, når de skal ”sælge” deres særlige krige til befolkningerne i verdens 195 lande med 8,1 milliarder mennesker.
Krigene handler om land, kulturer og ikke mindst indflydelse. Det var således Ruslands alibi for at indlede ”den særlige operation” i Ukraine februar 2022, hvor man med militær magt har tilegnet sig over 17 procent af Ukraines areal på knap 604.000 kvadratkilometer og over 43 millioner indbyggere; BNP er US $ 380 milliarder (2022). Rusland omfatter over 17 millioner kvadratkilometer og knap 142 millioner indbyggere; BNP er US $ 4.078 milliarder (2021, est.).
Israel omfatter knap 22.000 kvadratkilometer og 9 millioner indbyggere. BNP er US $ 394 milliarder (2021, est.).Gaza Strip omfatter 360 kvadratkilometer og knap 2,1 millioner indbyggere; BNP knap US $28 milliarder (2021, est.). HAMAS betegnes som en terroristorganisation, etableret 1987 som en del af Det muslimske Broderskab. Formål er at fastholde kontrollen over Gaza Strip og etablere en Islamisk Palæstinensisk Stat i stedet for Israel og afvise alle aftaler mellem Palestine Liberation Organization (PLO) og Israel. Omfatter mellem 20-40.000 medlemmer.
NYT: Op mod 500.000 døde eller sårede
Ifølge en opgørelse fra New York Times har krigen mllem Rusmand og Ukraine koster op mod 500.000 døde eller sårende. Avisen citerer mbedsmænd fra USA, som støtter Ukraine, ved at sige, at så mange som 120.000 russiske styrker er blevet dræbt og 170.-180.000 såret, mens Ukraines tab er 70.000 døde og 100.-120.000 sårede.
Russiske embedsmænd siger, at de amerikanske tal er vildt overdrevne. Den russiske forsvarsminister Sergie Shoigi angav 21. september tallet for Rusland som 5.937 siden krigens start. Ukraine har ikke selv angivet tabstal.
Enorme flygtningetal
Siden krigens start er de civile dødstal ifølge United Nations High Commissioner for Human Rights (OHCHR) 9.000 døde og 16.000 sårede siden krigens start, om end de faktiske tal anses for betydeligt højere. UNHCR har opgjort Ukraines flygtningetal til mere end 5,9 millioner, spredt over Europa, og mere end 5 millioner er internt blevet drevet på flugt, mens knap 18 millioner ud af en befolkning på 41 millioner har brug for humanitær hjælp.
Rusland har siden kigens begyndelse taget 11 procent af Ukraine og indbefattes Krim-halvøen (2014) 17,5 procent eller 41.000 kvadratmiles – altså mere end Danmark excl. Grønland.
Mens Ukraine holder sine tal tæt til kroppen, har de internationale sanktioner fra Vesten reduceret økonomien med godt 7 procent i Rusland, men landet har alligevel fordoblet sine militærudgifter til US S 100 milliarder. Pengene er bl.a. hentet på olie og gas, som Rusland er blandet verdens største producenter af.
Vesten holder Ukraine oppe
Krigen mellem Rusland og Ukraine har vist sig at være en styrkeprøve mellem primært EU og USA på den ene side og Rusland og landets få allierede på en anden side. Rusland har villet markere sig som en af verdens mest betydende beslutningstagere, når det gælder verdens fremtid, og dermed fastholde og udbygge sin position overfor et styrket EU, NATO og flere asiatiske lande.
Både Ukraine og Rusland har siden krigens start spillet med falske kort og søgt at overgå hinanden i gensidig beskyldninger om bl.a. krigsforbrydelser og andre grusomheder. Medierne er blevet ”fodret” med historier om drab eller overgreb på civile på en sådan måde, at det har været næsten komplet umuligt at rede på faktiske tabstal – militære som civile. Det har heller ikke været muligt at få klarhed over resultaterne på slagmarkerne – og dermed er der ikke egentlige tal for, hvor de milliarder af forskellige støttebeløb, der kommer fra Vesten, er havnet. Oveni kæmper de forskellige hjælpeorganisationer og krigsindustrien om en stor del af de penge, som gives til at holde krigene i gang.
Opgørelse over Vestens ”investeringer i krig”
Kiel Working Paper “The Ukraine Support Tracker” har søgt at gøre de vestlige lands bidrag op: The Ukraine Support Tracker: Which countries help Ukraine and how? | Kiel Institute (ifw-kiel.de)
Krig om krigene
Der mangler endnu mange informationer om dødstal og sårede i konflikten mellem HAMAS of Israel. Ligesom Vesten har undladt af gå direkte ind i krigen mellem Rusland og Ukraine, synes der heller ikke større villighed til at vælge aktivt side mellem de to parter i Mellemøsten. Mens Ukraine har spillet på sin stærk støtte til principperne i demokratiet, er det ikke på samme måde tilfældet i Mellemøsten, hvor Israels om udgangspunkt altid vil have interesse i at befæste sin position som hjemlandet for det jødiske folk, mens HÀMAS og palæstinenserne vil have, hvad de retmæssigt betragter som deres.
Uanset hvad kræver det en stærk finansiering af krigsmaskinerne, og de penge kan kun komme udefra. Det betyder, at landene i krig er nødt til at henvende sig til de lande og internationale sammenslutninger, der har økonomiske muskler til at gribe ind og om muligt ændre historiens gang. Og spørgsmålet er så, om de millioner af borgere, der må finde sig i en lavere levestandard, end de betaler sket til, ville sætte demokrati de svages ret højere end deres egne nærmeste mål.
Og der er vi ovre i Hamlets ”To be or not to be”, hvor det jo altid vil være spørgsmålet. Lige nu kan ingen besvare det. Så meget har de enkelte lande hver især bidraget med – og samlet – fra 24. januar 2022 til 31. oktober 2023 (Country summary Euro): Ukraine Support Tracker | Kiel Institute (ifw-kiel.de)