Vi måler og måler: Knap halvdelen af de 2.000 største virksomheder uden kvinder i bestyrelsen

”Så er det en aftale.” Ja, gid det var så vel. Kvinder mangler fortsat ”kritisk masse” for at gøre sig gældende i dansk erhvervslivs topledelser. Det koster på virksomhedernes resultater, at de ikke bruger alle de resurser, der er på markedet for ledelse og bestyrelser.

Resumé: Siden 2013 har et lovkrav pålagt landets største virksomheder at fremme ligestillingen i topledelse. Otte år efter har 1.032 af de 2.173 største virksomheder ikke én kvinde i deres bestyrelser. Bare 10 procent har en bestyrelse med minimum 40 procent kvinder. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd og krav til måltal og politikker har på grund af manglende konsekvens intet udrettet – udover at måling på måling. Alle råber op om, at det er uretfærdigt at mennesker med lige færdigheder ikke kan komme i spil. Selv om Folketinget, hele befolkningens bestyrelse, har en kvinderepræsentation på 39,1 procent , er der endnu ikke indført lovmæssige sanktioner mod de virksomheder, der lader stå til.

Publiceret 7. marts 2021 – Af Peter Horn – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg

Op til Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts – fejret siden 1921 og sine steder i verden som en national helligdag – brager det løs med målinger af, hvor dårligt det går med ligestillingen i Danmark. De førende erhvervsmedier tager godt og grundigt fat for at påvise en af samfundets største dumheder, nemlig ikke at udnytte den enorme resurse der er i at tilføre både erhvervsliv, stat, regioner og kommuner nye kræfter ved at aktivere ”det underrepræsenterede køn”, kvinderne i ledelse og bestyrelser.

Alene i erhvervslivet, hvor 38 procent af arbejdsstyrken er kvinder, betyder den dårlige repræsentation i topledelse også, at mange virksomheder underpræsterer, fordi de ikke har de skarpeste hjerner netop dér. Der er ingen tvivl om, at de egentlige skyldige i erhvervslivet er de, der ejer virksomhederne – og dermed i sidste ende straffer sig selv med dårligere konkurrenceevne og økonomiske resultater. Problemet er bare – de ved det ikke.

Den anden del af problemet er langt større. For den stiller spørgsmål ved, om den måde, vi som vælgere gennem politikerne former befolkningen på, ikke både er forfejlet og forældet. Vi deler i hovedtræk fortsat befolkningen i to grupper, de lyserøde og de lyseblå . Og de to kasser får de fleste lov til at blive i fra vugge til grav. Den ene gruppe får lov til at udfolde sig forholdsvis frit og bliver rost for hvert lille fremskridt, mens den anden får at vide, at de skal se søde ud og være stille. Måske en klicheomklamrende fremstilling. Men ikke desto mindre vækker det til eftertanke, at begge grupper kommer fra moders liv som mennesker og til en tilværelse, hvor den ene sættes tilbage i forhold til den anden.

Der er langt igen
Der er langt flere mænd end kvinder erhvervslivets topledelse. Ifølge analysevirksomheden Analyse og Tal har 10 procent af landets 2.173 største virksomheder en bestyrelse med minimum 40 procent kvinder – med Erhvervsstyrelsen som kilde.

Af bekendtgørelsen fremgår, at perioden for opfyldelse af måltal er sat til fire år, som anses for at være tidsperspektivet for at gennemføre skifte i en bestyrelse.

I Erhvervsstyrelsens rapport ”Kønsfordeling i de største danske virksomheders bestyrelse pr. 15. august 2019”  fremgår, at udviklingen går langsomt:

Handling frem for målinger
Analyser, forskning og målinger peger alle i samme retning. Der vil ikke ske noget fundamentalt, før politikerne tager problemet om den tabte samfundsinvestering i kvinders uddannelse og erfaringsopbygning, med mindre der skabes andre præmisser for at gøre karriere. Det første skridt er at skabe lige adgang til de stillinger i topledelse, hvoraf mange – op til 95 procent – besættes gennem såkaldte netværk. Det er baggrunden for et forslag om at opslå alle positioner i ledelse og bestyrelser offentligt ved lov. Det giver kvinder og mænd lige muligheder for at søge og dermed komme i betragtning. Det vil fortsat være op til virksomhedernes beslutningstagere – ofte ejere og bestyrelsespersoner – at vælge de kandidater, de finder bedst egnede. Fordelen for kandidaterne vil være, at de har større mulighed for at komme i betragtning og for virksomhederne, at der er flere kvalificerede kandidater at vælge mellem. Netop dette forslag vil fremgå under en forespørgselsdebat i Folketinget tirsdag 16. marts – med erhvervsminister Simon Kollerup og ligestillingsminister Peter Hummelgaard Thomsen til at besvare spørgsmålet. Det i øvrigt er blevet til på foranledning af KIB-Kvinder I Bestyrelser og ligestillings- samt erhvervsordførere for de politiske partier i Folketinget. 

Læs mere: RAPPORTER & ANALYSER (executivemagazine.dk)
1.032 bestyrelser er proppet med mænd: Virksomheder ser kvit og frit stort på lovkrav (berlingske.dk)
Prominente formænd: Øremærket barsel kan sikre flere kvinder i erhvervseliten – FINANS