To kvinder konkurrerer om WTO chefpost

Publiceret 11. oktober 2020 – af Peter Horn

RESUMÉ:  To kvinder konkurrerer om positionen som topchef for World Trade Organisation, WTO. Dermed får organisationen sin første kvindelige ny generaldirektør.  Den tidligere GD, den brasilianske ambassadør Roberto Carvalho de Azevêdo, meddelte sin afgang et år før tid i sin anden fireårs periode. Det skete for for at tiltræde et job som EVP og Direxctor of Public Affairs ved PepsiCo. Der var indstillet otte kandidater af deres regeringer til posten og ved udskillelses-processen er der nu den tidligere nigerianske finansminister Ngozi Okonjo-Iweala  og Sydkoreas erhvervsminister Yoo Myung-hee tilbage. Det endelige valg træffes i november.

Det er første gang, WTOs medlemmer skal vælge en kvinde til den prestige-og problemfyldte post- og første gang en person fra det afrikanske kontinent har mulighed for at få posten. Deres profiler og pressemøder ved kandidaturen til posten kan ses her.

Før en af de to endeligt kan vælges, skal medlemmerne af WTO blive helt enige. Det har det knebet med – bl.a. på grund af stridighederne mellem USA og Kina og restriktioner på samhandel mellem en række andre lande – til dels i kølvandet på denne konflikt og en hel del andre, de fleste med stærke politiske undertoner.

”Kønnet spiller ikke nogen rolle. Det gør til gengæld kompetencerne.”

Selv om kønnet på de to kandidater fremhæves i den internationale presse, har det næppe spillet nogen rolle. Det betyder langt mere, at både nigerianske Okonjo-Iweala og sydkoreanske Yoo begge har politisk og international erfaring. De har begge studeret ved amerikanske universiteter.

Okonjo-Iweala, som også har amerikansk statsborgerskab, har to poster som hhv. finansminister og en kort periode udenrigsminister i Nigeria.

Det meste af sin karriere har hun været økonom ved Verdensbanken.  Hun blev således af en World Bank Groups fire adm. direktør, den næsthøjeste position, men havde ikke succes med at blive valgt til den absolute toppost som præsident. Hun er lige nu bestyrelsesformand for den international vacinationsalliance, Gavi.

Hun har ikke tilbragt sin karriere med særligt focus på enkelthederne i handelspolitik som en del af de øvrige kandidater. Men hendes arbejde som udviklingsøkonom og finansminister betyder, at hun ofte har beskæftiget sig med international handel

Hun karakteriserer handel som “en mission og en passion”.  

Erhvervsminister Yoo er langt mere specialiseret I handel.

”Kandidaterne har ministerposter som cv, selv om en generaldirektør i WTO mere er tjener end hersker.”

Hendes udtalelse til WTOs forsamling antydede bogstaveligt et helt liv indenfor området – hun sagde at hun var født same år, som Sydkorea tilsluttede sig den generelle aftale om tariffer og handel, som blev et af nøgleelementerne i WTOs vedtægter.

Hun startede sin karriere indenfor handel samme år, som WTO blev stiftet, I 1995.

Hun har været inddraget I en række af Sydkoreas nøgleforhandlinger om handelsforhold I denne periode, hvilket også inkluderede Kina og USA. Hun understreger “sin dybe viden og indsigt i enkelthederne om forskellige områder inden for handelsaftaler”.

Nærmere tjener end hersker
Begge kandidater understregede under deres præsentationer evnen til at bringe parterne sammen under forhandlinger. Det får den vindende kandidat stærkt brug for. Det skal erindres, at en WTO generaldirektør kun kan opnå succes og fremskridt i forhandlingerne, hvis det lykkes at involvere medlemslandene.

Det er ofte sagt, at generaldirektøren ikke har nogen besluttende magt. Positionen minder mere om en tjener, der fortæller, at middagen er serveret end om en hersker, der kan fortælle middagsgæsterne, hvordan de skal opføre sig.

Det er ikke nogen hemmelighed, at organisationen er presset. Det er problematisk, at de to største økonomier i verden, USA og Kina, er i en bitter og tilsyneladende svært løselig konflikt, der nu også handler om politik, fordi en stor del af verden er utilfredse med Kinas forvaltning af menneskerettigheder og et politisk system, der næppe kan kaldes særligt demokratisk.

Samtidig har USA væsentlige bekymringer over WTO. Mange af dem er opstået før præsident Trump. Hans regering har imidlertid taget en mindre samarbejdsvillig holdning til at løse dem. USA har således undermineret WTOs evne til at udøve en af sine vigtigste funktioner, nemlig at løse stridigheder om handelsforhold mellem medlemslandene. 

Således er der blevet sat en stopper for at lade den del af organisationen, der skal tage sig af høringer, udpege nye medlemmer som dommere. Det afspejler USAs bekymring om, at disse afgørelser sttrakte sig ud over WTOs vedtægter. Dermed er det ikke muligt at foretage nye høringer og få behandlet appelsager. Selv om det ikke sætter hele systemet til løsning af konflikter, er det blevet voldsomt hæmmet.

Hvis alt går efter planen, vil den nye generaldirektør være udpeget i starten af november.

Udenrigsministeriet om WTO:
”Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organisation, WTO) er en mellemstatslig organisation oprettet i 1995 på grundlag af GATT-aftalen om told og udenrigshandel fra 1947 (General Agreement on Tariffs and Trade). 

Arbejdet er drevet af medlemmerne og har som overordnet formål at bidrage til økonomisk vækst og udvikling ved at reducere hindringer for international handel. Det skal ske under hensyntagen til både bæredygtighed og udviklingslandenes behov – herunder især de mindst udviklede lande.

Danmark er en stærk støtte af WTO og et effektivt multilateralt handelssystem. Fra dansk side arbejder vi målrettet for åben og fair handel og fælles handelsregler, som er til gavn for alle lande, ikke mindst de fattigste udviklingslande.

Den danske mission ved WTO i Genève varetager sammen med Udenrigsministeriet i København og de øvrige ministerier i centraladministrationen de danske interesser i WTO – inden for rammerne af EU’s fælles handelspolitik.”

Læs mere: www.wto.org