Sustainreport: Top 25 bæredygtige kvinder

Publiceret 8. marts 2020 – Af en Executive Magazine reporter 

Resumé I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag fremhæver Tine Brødegaard Hansen i Sustainreport.dk stærke kvindelige sustainability-profiler: ”Teksten til Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene er ikke alene et katalog af over, hvad der kan gøres for at fremme kvinders muligheder og rettigheder. Det er også en påmindelse om de store udfordringer, kvinder har verden over, som Kvindernes Internationale Kampdag på søndag 8. marts blandt andet sætter fokus på.” Kvinder I Bestyrelsers formand Gitte Maya Elsing er placeret som nummer 10 på Top 25 listen for kampagnen ”Der mangler noget!”, lavet i samarbejde med reklamebureauet Saatchi & Saatchis daværende adm. direktør Annette Piilgaard og kreativ direktør Sabine Herskind samt KIBs sekretariat.

Fagtidskriftet Sustainreport.dk har i sin seneste udgave fremhævet 25 kvinder, der alle har markeret sig inden for forskellige aspekter af bæredygtighed. Det sker i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts. Den private organisation Kvinder I Bestyrelser deltager for første gang, repræsenteret ved bestyrelsesformand Gitte Maya Elsing for kampagnen ”Der mangler noget!”, der kommunikerede et ønske om dialog med store virksomheder, der kunne gøre en endnu større indsats for at sikre diversitet i sine topledelser. Kampagnen havde udgangspunkt i en dialog mellem KIBs direktørPeter Horn og Saatchi & Saatchis kreative direktør Sabine Herskind og blev båret frem af Gitte Maya Elsing og Saatchis daværende adm.direktør Annette Piilgaard – godt hjulpet af KIBs sekretariat. Kampagnen har været årets mest omtalte i medierne og har fortsat betydelig gennemslagskraft.

 KIBs kampagne har opnået omfattende medieomtale – og flyttet holdninger.

I Sustainreport.dk skriver redaktør Tine Brødegaard Hansen, at ”teksten til Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene er ikke alene et katalog af over, hvad der kan gøres for at fremme kvinders muligheder og rettigheder. Det er også en påmindelse om de store udfordringer, kvinder har verden over, som Kvindernes Internationale Kampdag på søndag 8. marts blandt andet sætter fokus på.”

”Ligesom sidste år benytter vi anledningen til at dreje projektøren hen på et lille udvalg af beundringsværdige kvinder i sustainability, som på forskellige måder bidrager til at skabe en mere bæredygtig og retfærdig verden.

Før du går i gang med listen, bringer vi en disclaimer: listen er ganske uvidenskabelig, helt subjektiv og selvfølgelig alt for kort. Nogle af de nævnte kvinder har nærmest beskæftiget sig med sustainability hele deres professionelle liv, andre har først på det seneste markeret sig i forhold til sustainability. Vi håber, at du trods disse forbehold vil tage godt imod listen.”

KIBs bestyrelsesformand Gitte Maya Elsing.

10. Gitte Maya Elsing, bestyrelsesformand for foreningen Kvinder i Bestyrelser
– Selvom man som virksomhed kan have indsigelser imod metoden, hvor kampagnen udstiller ti konkrete virksomheder, så er det svært at argumentere imod formålet.

Sådan lød skudsmålet fra en kommunikationsekspert, som kommenterede på en kampagne for at få flere kvinder i ledelsen af de store danske virksomheder ved at “skose” ti navngivne virksomheder.

Bag kampagnen stod Gitte Maya Elsing, som med sit fokus på ligestilling har sat sig på et hjørne af bæredygtighed, som får mere og mere omtale.

Kampagnen involverede at sende en stol en med et manglende ben til topcheferne i ti virksomheder for at gøre opmærksom på den manglende balance i kønsrepræsentationen i deres virksomhed.

Stillinger som adm. direktør og ledige bestyrelsesposter skal slås op på erhvervsstyrelsens hjemmeside, så alle har lige mulighed for at søge dem.”

Til maj afholder Kvinder i Bestyrelser en konference på Christiansborg med deltagelse af relevante politikere, brancheorganisationer og erhvervsledere for blandt andet at diskutere muligheden for at bruge lovgivningen som et mere aktivt værktøj til at fremme kvinders repræsentation i toppen.

– Vi mener, at stillinger som adm. direktør og ledige bestyrelsesposter skal slås op på erhvervsstyrelsens hjemmeside, så alle har lige mulighed for at søge dem. Kvinderne har typisk det problem, at deres netværk ikke er lige så stort som mændenes, og det er en hindring for, at vi får alle ressourcer og kompetencer i spil til de poster, siger Gitte Maya Elsing i et interview.

Stolen med det manglende ben, som blev sendt til 10 udvalgte virksomheder
– og startede en konstruktiv dialog om diversitet.

LISTEN MED TOP 25 KVINDERNE

1. Anne-Louise Thon, medstifter og adm. direktør for SDG Invest

2. Annette Stube, bl.a. bestyrelsesmedlem i tænketanken OneThird

3. Annette Hartvig, adm. direktør Aarstiderne

4. Ann Rosenberg, Senior Vice President for UN Partnerships at SAP & Global Head of SAP Next-Gen

5. Bahare Haghshenas, partner i Deloitte og Leder af Deloittes SDG Services

6. Birgitte Mogensen, professionelt bestyrelsesmedlem, specialiseret i verdensmål, ESG og CSR

7. Camilla Haustrup, direktør og medejer, Plus Pack

8. Connie Hedegaard, bestyrelsesformand

9. Dominique Renique, bestyrelsesformand for Chr. Hansen

10. Gitte Maya Elsing, bestyrelsesformand for foreningen Kvinder i Bestyrelser

11. Hanne Søndergaard, executive vice president for marketing, innovation, kommunikation og bæredygtighed i Arla Foods

12. Helle Østergaard Kristiansen, adm. direktør, Danske Commodities

13. Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL)

14. Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem

15. Katherine Richardson, bl.a. professor, medlem af Klimarådet og leder af Københavns Universitets Sustainability Science

16. Katja Iversen, adm. direktør Women Deliver

17. Louise Koch, Corporate Director of Sustainability i Dell Technologies for EMEA

18. Malene Thiele, CSR Chef, Dansk Erhverv

19. Maria Bach, Senior Advisor & Global Goals Specialist Infomedia

20. Kvinder i spidsen for NGO’ere med bæredygtige formål

21. Mette Lykke, adm. direktør Too Good To Go

22. Nana Bule er adm. direktør for Microsoft Danmark og, Island

23. Nille Skalts, Corporate Activist, Sustainable Business Advisor og Partner i kommunikationsbureauet Märk samt CEO for B Corp Danmark

24. Pernille Erenbjerg, næstformand for bestyrelsen i teleselskabet Millicom

25. Monika Skadborg, Formand for Ungeklimarådet


Kilde: Sustainreport.dk

Illustrationer: KIB, Saatchi & Saatchi