Publiceret 18. februar 2020 – ARBEJDSMARKED/KARRIERE – af Peter Horn
ARBEJDSMARKED/KARRIERE – Personlig branding er populært sagt at ”flytte fra dødsannoncerne til forsiden”. Det er ikke længere nok at bukke eller neje med hatten i hånden, hvis man vil frem i verden. Vi er flyttet fra den lokale landsby med 6 mio. indbyggere til den globale landsby med 7 mia. indbyggere. Derfor skal vi synligøre os på en helt ny måde og efter helt andre principper. Den dansk-amerikanske journalist Louisa Bojesen opbyggede en portefølje af millioner af seere i sin tid hos CNBC – godt gået af en tidligere statskundskabsstuderende, daytrader og medicinstuderende. ”Det stærke brand kan give os mod og handlekraft i forhold til karrieren. Det er nødvendigt i en tid, hvor det, der adskiller os mest, er vores personlighed,” siger Peter Horn, der med fire bøger om emnet har holdt oplæg, forlæsninger, workshops og konsultationer fra Grønland til Australien. ”De dygtigste brander sig fra vugge til grav og dyrker det som kooperative spil. Ikke mindst medlemmer af kongehuset.”
De sidste 15 år er personlig branding gået fra at være nyt, spændende og til dels unødvendigt til at være et must, hvis man vil have afsæt til mere mod på livet. Populært sagt er personlig branding i dag at ”flytte fra dødsannoncerne til forsiden”. Mange kan huske tysktimernes ”Mit dem Hut in der Hand, kommt man durch das ganze Land” – med hatten i hånden bliver man vel modtaget alle steder. Selv om det altid er godt med en vis portion ydmyghed, går den næppe mere:
Vi er flyttet fra den lokale landsby med 6 mio. mennesker til den globale landsby med 7,7 mia. indbyggere. Mindre end 1/1000 i verden er danske. Derfor skal vi synligøre os på en helt ny måde. Den dansk-amerikanske journalist Louisa Bojesen opbyggede en portefølje af millioner af seere i sin tid hos CNBC – godt gået af en tidligere statskundskabsstuderende, daytrader og medicinstuderende. I et interview med Berlingske NyhedsMagasin, som jeg lavede for nogle år siden, syntes hun, at danske erhvervsledere og virksomheder var for dårligt med i nyhederne.
”Det stærke brand kan give os mod og handlekraft i forhold til karrieren. Det er nødvendigt i en tid, hvor det, der adskiller os mest, er vores personlighed.”
”Det stærke brand kan give os mod og handlekraft i forhold til karrieren. Det er nødvendigt i en tid, hvor det, der adskiller os mest, er vores personlighed,” kan jeg konstatere med med fire bøger om emnet og oplæg, forlæsninger, workshops og konsultationer fra Grønland til Australien.
Branding fra vugge til grav
De dygtigste brander sig fra vugge til grav og dyrker det som kooperative spil. Ikke mindst medlemmer af kongehuset. Det er ikke tilfældigt, at DR har haft tv-programmer med udgangspunkt i kongehuset , Danmark og De Danskes Land , som H.M. Dronning Margrethe, H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Prins Joachim har spillet centrale roller i. H.K.H. Kronprinsesse Mary er en nøglefigur i uddelingen af Women’s Board Award, som uddeles til årets kvindelige bestyrelsesperson – og den kongelige berømmelse har også skinnet på formanden for WBAs juryformand, bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen, Ørsted og Lloyd’s Register, ved prisuddelingen.
”Successen af kongehusets popularitet afhænger af meningsmålinger. Og så var der en svensk konge med ”Mort aux Rois” tatoveret hen over brystet.”
Kongehusets formål med den stærke eksponering på bl.a. tv og ved offentlige optrædender er at brande medlemmerne som værdige og kompetente repræsentanter for Danmark i ind- og udland. De mange personer, der involveres i denne branding, får således deres del af eksponeringen. Successen afhænger af de meningsmålinger, der fra tid til anden laves over kongehusets popularitet. Jo større synlighed, desto mere popularitet. At stamhuset til den svenske konge og den senere danske dronning Ingrid var Jean-Baptiste Bernadotte , den senere Karl 14. Johan, der havde tatoveringen ”Mort aux Rois” – død over kongerne – på brystet, gør ikke den royale fortælling mindre interessant.
FOTO: HASSE FERROLD.
TV-nyhedsstjerne: Danske topledere nærmest usynlige
Toplederens
image er altafgørende for virksomhedens omdømme, hed det i et interview i
Belingske NyhedsMagasin, hvor dansk-amerikanske Louisa Bojesen som ankerkvinde på den indflydelsesrige
tv-station CNBC Europe i London beklagede sig: Nordiske og ikke mindst danske
topledere er nærmest usynlige i europæiske og globale mediesammenhænge. Og
kvindelige topledere er en endnu større mangelvare.
”Enkelte danske virksomheder fokuserer på betydningen af at være synlig for et
professionelt, internationalt publikum (…) .”
Louisa Bojesen arbejdede efter studier i statskundskab, medicin og filosofi på
Loyola Universitetet i Chicago som daytrader og blev studievært hos CNBC i
Skandinavien, mens hun studerede medicin i København. Hun blev herefter hentet
til CNBC i London, hvor hun siden i programmet Power Lunch Europe og Squawk Box
Europe har interviewet en række af Europas største topledere i det finansielle brændpunkt.
Hun fremhæver, at tv udelukkende er teknologi, og at det er budskabet, der
tæller, når hun interviewer topledere.
”Danske virksomheder er ikke specielt gode til at markere, at de er internationale eller blot europæiske spillere på markedet.” Louisa Bojesen
”Danske virksomheder er ikke specielt gode til at markere, at de er internationale eller blot europæiske spillere på markedet. CNBC’s tyngde ligger på de store markeder, herunder Storbritannien, Tyskland og Frankrig, og vi når op mod 300 millioner husstande, hoteller og mere end 1.400 finanshuse. Det virker som om, de danske topledere ofte fortsat hellere vil være kendte på deres hjemmemarked end dér, hvor tingene sker.”
Louisa Bojesen siger, at mens det endnu er tyndt med kvindelige topleder i hendes CNBC-flagskibsprogram, er kvindelige eksperter almindelige.
”Det er en anden væsentlig måde at markere sig på. Her trækker vi bl.a. på danske eller nordiske eksperter fra Danske Bank, Saxo Bank, Skandinaviska Enskilda Banken og Carnegie Sweden. Andre eksperter fravælges, fordi de ikke er synlige i relation til deres europæiske eller internationale specialiteter.”
Louisa Bojesen beklager, at de danske og nordiske topledere ikke er mere synlige.
”Hvis vi ser efter i den internationale presse, Financial Times, The Economist, Wall Street Journal og deres tyske og franske sidestykker, er de nordiske topledere ikke gode til at brande sig. Det kan undre, når man nu ved, hvor meget topchefen betyder for virksomhedens omdømme. Man kunne have en mistanke om, at nogle skammer sig over deres engelske. Men – det kunne man jo rette op på. Og for de fleste unge ledere burde det ikke være noget problem.”
Louisa Bojesen har et stærkt greb om egen branding. Ud over at være et kendt ansigt på tv – også gennem søster-tv selskaber – deltager hun i mange events for CNBC og optræder ofte som moderator. Hun vil flere gange adspurgt ikke sige, om hun er blevet tilbudt CEO-poster.
”Når man har den form for brand, får man mange jobtilbud fra virksomheder. Det understreger, at det er en god ide at være synlig – også selv om man ikke er ankerkvinder på en stor tv-station. Så de kvinder, der vil frem, bør kridte skoene og vise ansigt.”
Branding giver mod til mere
Efter at have haft flere tusinde deltagere i forelæsninger, oplæg, workshops og konsultationer fra Grønland til Australien har det været spændende at konstatere, at mange af dem rent faktisk har haft et kontant udbytte af at lære hele eller dele af disciplinen. Mens amerikanere, englændere og til dels også australiere hurtigt forstår betydningen af at kunne sæltte ord på, hvem de er, hvad de kan og hvad de vil, er Janteloven fortsat dybt forankret i danskere, nordmænd og svenskere. Man skal da ikke tro for meget om sig selv. Man skal da ikke tro, at man er noget. Og man skal da heller ikke tro, at man kan blive til noget.
Derfor er det vigtigt at kunne definere sin egen kapacitet, personlighed og optimeringen af sit potentiale.
Det sker ved at kunne skabe sin egen lyd eller jingle og etablere samlingspunkter – eksempelvis en by, som man kan dele med andre. Formålet er at give andre associationer end rene ord og samtidig skabe et rum, der kan deles med andre. Den overordnede reflektion:
I det univers, der omhandler personlig branding, er der mange forbehold, hæmninger og barrierer. Nogle anser det endog for upassende, indtil de bliver mindet om Julius Cæsars oneliner – ifølge Gabriel Garcia Márquezs bog ”Memoria de mis putas tristes” : ”I sidste ende er det umuligt ikke at blive, hvad andre anser dig for at være.”
Personlig branding kan anvendes på mange forskellige niveauer, både professionelt og privat. I det professionelle liv handler det ofte om at brænde igennem og understrege sin agenda, mens det privat kan handle om at gøre indtryk på en nuværende eller fremidig partner, familie, venner eller børn.
”Intet er så ubehageligt som at blive hængt i stilhed.” Voltaire
Mange af de personer, der tager konsultationer i personlig branding, viger tilbage for den mulige konsekvens. At de bliver set som nogle, der vil mele deres egen kage, at de kommer på forsiden af ”sladderblade”, at deres chefer, kolleger eller medarbejdere vil anse dem for at være nogle braldrerøve – undskyldningerne er mange. Men når de så er kommet ud over det punkt, ”mit efternavn er noget usædvanligt” eller ”jeg tager mig ikke godt ud på billeder” og de prøver effekten af at træde frem, oplever de sandhedens time: Det er faktisk en god oplevelse af at blive kendt for, hvad man kan – og anerkendt for at træde ud af ukendthedens grå tristhed. Det har ført til forfremmelser, anerkendelse og nogle gange endog popularitet. Det har også givet lettere adgang til vigtige forretningspartnere, viden – og til medier, der tidligere ikke ville vide af én.
Den slags giver mod på mere. Vi skal blot huske, at det, der adskiller os mest, er vores personlighed. Den må gerne indholde en god pertion ydmyghed. På den anden side -som Voltaire sagde det: ”Intet er så ubehageligt som at blive hængt i stilhed.”
Illustrationer: CNBC, PHC