
Resumé: Ny workshop sætter fokus på business branding og retorik for at samle leder og virksomhed i en helhed. Den skal sikre det fremtidige oplevelsesunivers. De fleste produkter og ydelser er i dag så ens, at det er fortælling om dem – og ledelsen bag – der er afgørende for den videre succes, konstaterer Peter Horn, der med Rikke Namunyak Marott står workshoppens program i august 2021.
Publiceret 2. maj – Af EM – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg
Peter Horn, der er ekspert i branding og oplevelsesledelse har med Rikke Namunayk Marott, der er retoriker og tdl. international model, skabt en ny type workshop, der skal sikre virksomhedens og lederens oplevelsesunivers.
Peter har skrevet flere bøger om personlig branding og business branding samt om oplevelsesledelse og været involveret i skabelsen af en master i oplevelsesledelse på Roskilde Universitet. Han har baggrund som management konsulent, journalist og tv-producer i ind- og udland.
Rikke , der er datter af en masaikriger fra Kanya og en jysk kvinde, er cand. mag. i retorik og har også en baggrund som free-lance journalist, forfatter af den anmelderroste ”Med Jakob Holdt i Amerika” og er desuden tilknyttet KIB – Kvinder I Bestyrelser som rådgiver.

”Workshoppens mål er at sætte deltagerne i stand til at lægge en samlende strategi for virksomhedens oplevelsesunivers i en tid, hvor de fleste produkter og ydelser er så ens, at det er fortællingen om dem -og ledelsen bag – der er afgørende for den videre succes,” konstaterer Peter Horn, der har holdt forelæsninger og sessioner i branding fra Grønland til Australien gennem de seneste 15 år. Han er desuden stifter af og direktør for organisationen KIB – Kvinder I Bestyrelser, der som mål har fremme af kvinder i ledelse og bestyrelser. Hans virksomhed Peter Horn & Co. kan fremvise referencer fra store nationale og internationale virksomheder, primært med markedsfokus, over de sidste 30 år.
”Workshoppen bindes op med en strategi for både virksomhed og deltager og tager udgangspunkt i det nye univers, hvor mulighederne for at påvirke markedet og den enkelte kunde er større end nogensinde før, men hvor risikoen for at træde ved siden af også er øget markant. Vi guider derfor den enkelte deltager gennem et meget udfordrende og krævende minefelt, så man ender med at kunne besidde en større manøvredygtighed på markedet end konkurrenterne. Ofte handler det om at få virksomhedernes og ledelsernes forventninger til atter at overstige erfaringerne. Denne revitalisering er nødvendig for at nå det næste niveau,” siger Peter Horn.
Workshoppen holdes fredag 27. og lørdag 28. august i København. Læs programmet: https://executivemagazine.dk/wp-content/uploads/2021/05/2021-BUSINESS-BRANDING-OG-RETORIK-WORKSHOP.pdf