Reklamebranchen og samvittigheden: Medarbejderne vil have etiske kunder

Resumé: Det er nu sværere for reklamebranchen at finde kunder, som medarbejderne kan lide og vil acceptere, end at rekruttere nye kreative talenter. Kravene til etik og moral blandt både kunder og bureaudirektører betyder, at et stigende antal opgaver forbliver uløste. Tobak, forurenere , dyre- og menneskeforagtere er på medarbejdernes sorte liste.

Publiceret 11. juli 2022 – Af Team – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg

For ikke så mange år siden vakte det jubel, bundlinje og nye medarbejdere, når et reklamebureaus kontaktpersoner – ofte direktionen – bragte et nyt kæmpebudget til huse. Næsten uanset, hvem kunder var. Sådan er det ikke mere. Et stigende antal reklamebureaudirektører er nu begyndt at spørge medarbejderne, om en potentiel kunder er ok, før de tør underskrive kontrakten.

”Medarbejderne vil gerne være dygtige i deres kreativitet, men de vil bruge den etisk og moralsk forsvarligt. Det betyder, at kunder, der i medarbejdernes øjne belaster samfundet – det kan være tobak, forurenere eller ”dyre- og menneskeforagtere” – altså dem der ikke tager sig af dyrevelfærd og menneskers bedste, er på den sorte liste. Det betyder også, at der fra tid til anden kan ses selvmodsigende reklamer som ”drik med måde” – selv om øl, vin- og spiritusproducenterne naturligvis gerne vil sælge mest muligt af deres produkter. Tobaksreklamer er i dag stort set ikke eksisterende – også på grund af lovgivningen, og de traditionelle energiselskaber har det også svært, fordi de bliver hængt mere ud for deres produkter end slutforurenerne – der i sidste ende også er forbrugerne,” siger kilder i branchen.

Bureauerne skal brande sig bedre
Udviklingen betyder, at bureauerne skal brande sig bedre for at tiltrække de bedste kreative talenter. Det har de fleste ikke været specielt gode til – en del har fulgt det gamle erhvervs-mundheld, hvorefter ”den som lever stille, lever godt”.

”Bureauerne skal være mere gennemsigtige i deres kundetilgang, så offentligheden kan få et indtryk af deres relative etiske og moralske niveau. Og de må meget gerne vinde nogle af de eftertragtede priser, som helt klart løfter deres tiltrækningskraft på det unge, kritiske medarbejderpotentiale. Et godt eksempel er Nord DDB, der vandt sølv og bronze Lions i Cannes for en kampagne for Coors Light beer, hvorefter man designede chiliboards i boliger, der var svære at køle ned i hedebølger. Det skete ved at male kæmpestore, hvide boards på de sorte hustage, der med en særlig maling have en varmedæmpende effekt på solen.”

Kunderne er pressede
De kunder, der falder igennem bureaumedarbejdernes vurdering, er pressede i forhold til deres konkurrenter på markedet.

”De prøver derfor at gå helt nye veje i deres offentlige tilgang. Nogle etablerer produktlinjer, der indenfor bl.a. dyrevelfærd har et højere niveau end deres generelle metoder. Andre giver udseende af, at deres produkter med måde faktisk er sunde, selv om de er dømt ude af sundhedseksperter som skadelige for helbred og førlighed. Fremadrettet kan man forestille sig, at dele af medicinalindustrien løber ind i store problemer, fordi de gennem flere menneskealdre har indoktrineret behandlersystemet til at tro på at de store mængder medicin afhjælper betydelige lidelser i befolkningen. En anden udsat branche er kosmetik og skønhedspleje, hvor især kampen for ”det unge udseende” har flyttet behandlingsmæssige hegnspæle til det værre. Hvordan det skal løses, ved brancheforeningerne bedre end nogen andre,” hedder det.

Se Nord DDB CPHs kampagne i samspil med DDB Chicago og adam&eveDDB:
Chillboards | Coors Light – Bing video