Resumé: Advokatsamfundet offentliggør ny retssikkerhedsanalyse, hvor borgere, virksomheder og advokater har vurderet retssikkerheden. Lange ventetider, fejl i sagsbehandlingen og tvivl om, hvorvidt myndighederne overholder lovgivningen, giver anledning til bekymring.
Publiceret 13.11.2023 – Af Redaktionen – Webdesign: Team
Advokatsamfundet offentliggør en ny, omfattende retssikkerhedsanalyse, hvor borgere, virksomheder og advokater har vurderet retssikkerheden. Lange ventetider, fejl i sagsbehandlingen og tvivl om, hvorvidt myndighederne overholder lovgivningen, giver anledning til bekymring. 44 procent af borgere svarer, at de har høj/meget høj tillid til, at staten overholder den gældende lovgivning: 35 procent har høj/meget høj tillid til, at regionerne overholder gældende lovgivning, og 30 procent har høj/meget høj tillid til, at kommunerne overholder den gældende lovgivning.
Et flertal af advokater mener, at det går tilbage med retssikkerheden. Borgere og virksomheder er knap så bekymrede, men begge grupper peger på flere områder, som giver anledning til bekymring, viser Advokatsamfundets nye retssikkerhedsanalyse for 2023, som netop er offentliggjort.
I alt 2.000 repræsentativt udvalgte borgere, 400 virksomheder og over 1.000 advokater har besvaret undersøgelsen, der kortlægger danskernes holdninger og forståelse af retssikkerhed. Den er gennemført med støtte fra Dreyers Fond.
Advokat Ole Spiermann, medlem af Advokatrådet og formand for Advokatrådets grundrettighedsudvalg:
”Spørgsmål om retssikkerhed og udviklingen i vores retsstat er abstrakte. Det er ikke let at samle og måle i et enkelt tal, men undersøgelsen er bred og med oplysninger, som samlet tegner et godt billede af, hvad borgere, virksomheder og advokater egentlig forstår ved retssikkerhed. Den bekræfter også nogle af de problemer på retsområdet, som vi kender til, og den giver et fingerpeg om nogle udfordringer, som jeg synes, det er værd at se nærmere på.”
Ole Spiermann hæfter sig her blandt andet ved den del af undersøgelsen om borgernes tillid til myndighedernes efterlevelse af regler i deres sagsbehandling. Blot 44 procent af de adspurgte borgere, svarer, at de har høj/meget høj tillid til, at staten overholder den gældende lovgivning, mens kun 35 procent har høj/meget høj tillid til at regionerne overholder gældende lovgivning, og det blot er 30 procent af danskerne, som har høj/meget høj tillid til, at kommunerne overholder den gældende lovgivning. Han er ikke af den opfattelse, at det afspejler den reelle situation i kommunerne, men mener omvendt, at tallet er en øjenåbner, som både kommunerne og de offentlige myndigheder bredere set burde interessere sig for.
”Det må give anledning til refleksion hos offentlige myndigheder. Staten, regioner og kommuner kunne have interesse i en mere grundig undersøgelse af, hvad der egentlig er realitet, og hvad der er perception. Tallene fremstår jo som en voldsom lav tillid til myndighedernes sagsbehandling, og den opfattelse er i sig selv problematisk.”
Domstolene sider med aben
De lange ventetider ved domstolene slår igennem i besvarelserne. Blandt advokaterne angives de således som det største problem for retssikkerheden. Karoline Normann, forperson for Advokatrådets strafferetsudvalg og medlem af Advokatrådets grundrettighedsudvalg:
”Det er noget, som alle advokater og deres klienter mærker tydeligt. Berammelsestiderne er uendeligt lange, og lige nu sidder domstolene med aben, men det er i virkeligheden et problem, som udspringer fra politisk hold. Domstolene mangler ressourcer. Blandt andet på grund af de mange strafskærpelser, der er indført fra politisk hold, og som ikke er blevet efterfulgt af en matchende økonomi. Det skaber nogle bølgeskvulp, som man ikke har taget højde for.”
Hun glæder sig over de ekstra midler til domstolene, der blev afsat på finansloven for 2024.
Flertal for overvågning
Et særtema i Retssikkerhedsanalysen er overvågning. Ifølge undersøgelsen er der en bred accept af brugen af overvågning. 57 procent er således positive/overvejende positive, mens kun 24 procent er imod/overvejende imod overvågning. Flere er positive over for videoovervågning af offentlige steder, mens færre bryder sig om digital overvågning – herunder logning af data fra mobiler og computere.
For advokat og medlem af grundrettighedsudvalget, Jonas Christoffersen, der også er medlem af Dataetisk Råd, giver resultaterne om overvågning anledning til fornyet diskussion af, hvordan borgeres frihedsrettigheder indskrænkes, og hvordan data samt overvågning kan misbruges.
”Jeg synes, det er tankevækkende, at vi i så høj grad accepterer overvågning. Mange af os er uvidende om, hvor meget data og hvor mange personlige oplysninger der lagres, og hvordan andre kan få adgang til dem – både myndigheder, men også store virksomheder.”
”Jeg tror, at hvis folk for tyve år siden var blevet præsenteret for den overvågning, som vi har i dag, ville de have stejlet. Dengang var folk på barrikaderne omkring brugen af videoovervågning, mens det nu er en ”new normal”. Det er en glidebane, og i takt med, at nye teknologier som for eksempel kunstig intelligens vinder frem, er vi ikke bare nødt til at tale om brugen af disse teknologier, men i høj grad også om risikoen for misbrug, og hvordan de sætter vores frihed under pres,” siger Jonas Christoffersen.
Retssikkerhedsanalysen var udgangspunktet for en retssikkerhedskonference, som holdes på Langelinie Pavillonen. På konferencen deltog også justitsminister Peter Hummelgaard, rigsadvokat Jan Reckendorff samt en række retsordførere.
—
Se fulde rapport: www.retssikkerhedsanalysen.dk