Resumé: Island, Finland, Norge og Sverige klarer Top-5 placering på listen over lande med mest ligestilling mellem kvinder og mænd, mens Danmark havner på en 29. plads. Covid-19 har generelt lagt yderligere en generation af kvinder til beregningen af, hvornår vi har global ligestilling, nemlig år 2156. ”Det understreger krav til politikerne om, at forbedring ønskes – bl.a. ved at ligestille kvinder og mænd ved leder- og bestyrelsespositioner,” siger KIB – Kvinder I Bestyrelsers direktør Peter Horn.
Publiceret 11. april – Af EM – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg
Ligestilling i Danmark? Glem det. I den ny analyse fra Global Gender Gap 2021 er Danmark placeret som nr. 29 over de i alt 156 lande, der måles på. Så mens de øvrige nordiske lande Island (1), Finland (2), Norge (3) og Sverige (5) er i Top-5, opnår Danmark en placering mellem nr. 28, Moldova og nr. 30, USA.
Tiltag i de andre nordiske lande har sat fart på ligestillingen, ikke mindst i erhvervslivet. Island har indført kvoter på 40% i bestyrelser og virksomheder med over 25 ansatte skal dokumentere ligeløn med bødestraf som sanktion. Der er også skabt basis for lige barsel. Det er blandt årsagerne til Islands status som ”verdensmester i ligestilling”.
Islands ligestillingsminister: Der skal mod til
Ásmundur Einar Daðason har de seneste tre år været Islands social- og børneminister, med ansvar for ligestilling. I et interview med TV 2/Fyn i november sidste år betonede han, at ”den altoverskyggende årsag til Islands placering på listen skyldes politisk mod til at skride ind. For udviklingen mod et lige samfund går ikke hurtigt nok af sig selv”:
”Vi har ikke været bange for at bruge lovgivning og bruge regeringens magt. Man kan tage større skridt hurtigere, og det er, hvad Island har gjort – ikke kun denne regering, men også de foregående regeringer. Det har været vigtigt på tværs af hele det politiske spektrum, og der er ingen partier, der ikke har fokus på ligestilling. Det er noget, hele Island har fokus på.”
Af vigtige indgreb har der været lov om dokumentation for ligeløn hos de store virksomheder med bøder til følge, hvis man ikke kan dokumentere, at mænd og kvinder får lige løn for lige arbejde og kønskvoter i bestyrelser.
”Det var et meget, meget vigtigt skridt, vi tog, da vi for 20 år siden kom med den første mere lige lov om barselsorlov i Island. Vi har set, hvor meget det har ændret vores samfund. Det er min nummer et, fordi det er noget, der påvirker alle sektorer i landet. Tager vi for eksempel sådan noget som kønskvoter i virksomhedernes bestyrelser, ændrer du kun noget i “den øverste del” af samfundet,” siger Ásmundur Einar Daðason – som et råd til de danske politikere.
Norsk minister: Far til bestyrelseskvoterne
Norge var med daværende nærings-og handelsminister Ansgar Gabrielsen Fra Høgre først til at introducere kvoter i de børsnoterede selskabers bestyrelser – ”minimum 40% af hvert køn” – i februar 2002. De godt 600 børsnoterede selskaber fik en frist til frivilligt at indføre ordningen, og da det ikke lykkedes, blev forlaget ophævet til lov. Tal fra NHO/Female Future viser, at selskaber, der ikke er børsnoterede, i deres bestyrelser i mindre grad har efterlevet det politiske ønske. Det understreger betydning af politisk indgriben. Gabrielsen fremsatte sit forslag enerådigt – uden at konferere med nogen først -og han gennemførte forslaget mere af økonomiske end af ligestillingsmæssige årsager, har han fortalt til Frankfurter Allgemeine. Se også videoen herunder:
Dansk ligestillingsminister: Uanset køn lige mulighed for indflydelse
”Danmarks placering i Global Gender Gap 2021 er en tilbagegang på hele 15 pladser på blot et år. Der er ikke kun tale om, at vi som nation bliver overhalet af endnu mere ligestillings-orienterede lande. Ifølge WEF er Danmark et af kun tre lande i ligestillingens top-30, hvor uligheden mellem mænd og kvinder er øget siden året før. D en dårlige placering skyldes heller ikke, at vi som nation bare ikke evner at omfavne ligestillingen. I 2006, da WEF for første gang målte ligestilling i verden, lå Danmark helt fremme på ottendepladsen,” skriver Finans.dk.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har siden november ligeledes været ligestillingsminister. Han finder 29.-pladsen klart utilfredsstillende. Han ”studser ifølge Finans.dk over, at Namibia og Rwanda skulle være mere ligestillede end Danmark, og indvender, at vi ligger nummer to i EU’s ligestillingsindeks, men erkender, at de andre nordiske lande formår at fastholde deres topplaceringer i WEF’s opgørelse”.
”Det viser os, at vi ikke er i mål, når det kommer til ligestilling. Danmark ser ud til at score markant lavere end de andre nordiske lande, særligt når det kommer til kvinder i ledelse og politik. Det er ikke godt nok. Begge køn skal være repræsenteret, når beslutningerne træffes. Uanset køn skal man have reelt lige mulighed for indflydelse i vores samfund. Derfor vil regeringen styrke lovgivningen, så den bedre understøtter danske virksomheder og institutioners arbejde med at fremme kvinder i ledelse. Derfor skal partierne have fokus på, hvordan vi nedbryder de barrierer, der gør, at kvinder vælger politik fra,« siger Peter Hummelgaard til Finans.dk. Han skal med erhvervsminister Simon Kollerup for regeringen nu komme med et nyt udspil på området efter vedtagelse af et beslutningsforslag i Folketinget, som KIB – Kvinder I Bestyrelser med de nævnte politikere og politiske partier har været med til at præge:
KIBs direktør: Kvinder og mænd sammen om ændringer
”Ser man på, hvem der over de sidste 20 år har præget udviklingen, har det både været kvinder og mænd i politik, erhvervsliv og den offentlige sektor. På grund af den politisk valgte og vælgeraccepterede samfundsprægning, der fortsat inddeler piger og drenge i henholdsvis de lyserøde og de lyseblå, får de meget forskellige forudsætninger for at begå sig senere i livet. Der er ikke tale om, at kønnene skal miste deres egenart i det private liv, men meget taler for, at begge køn skal have absolut lige muligheder, når der er tale om rammer for udfoldelse. Det er langtfra tilfældet i Danmark i dag. Det understreger krav til politikerne om, at forbedring ønskes – bl.a. ved at ligestille kvinder og mænd ved leder- og bestyrelsespositioner,” siger KIB – Kvinder I Bestyrelsers direktør Peter Horn. Han mener at samfundet i dag simpelthen ikke har råd til ikke at optimere bruger af de resurser, der er til rådighed for at optimere erhvervslivets præstationer. Det er baggrunden for KIBs forslag om at opslå alle ledelses- og bestyrelsespositioner ved lov – så alle har mulighed for at søge og virksomhederne derved får det bedst mulige udvalg af kandidater.
Download rapporten: Global Gender Gap Report 2021 | World Economic Forum (weforum.org)