Mai-Britt Rasmussen søgte: Nu i KIBs bestyrelse

Resumé – Ejerne af KIB – Kvinder I Bestyrelser har valgt Mai-Britt Rasmussen, Market Director og Country Lead for L’Oreal Danmark til nyt bestyrelsesmedlem. Stillingen var opslået i henhold til KIBs politik om opslag af alle ledelses- og bestyrelsesposter. Mai-Britt Rasmussen fik den på baggrund af sit aktive medlemskab i KIB og sine ideer til, hvad hun kan tilføre bestyrelsen. Hun er i forvejen i advisory board for den KIB-tilknyttede virksomhed, Moser & Moser, i bestyrelsen for Circular Food Technology (Agrain) og for MLDK – Mærkevareleverandørerne Danmark. Hun efterfølger i KIB European Managing Director Kjersti Lund, Designit. Bestyrelsen omfatter herefter adm. direktør og partner Annette Piilgaard, NORD DDB CPH, VP Anne-Lykke Mau, KMD Legal og Mai-Britt Rasmussen.

Publiceret 21. februar 2021 – af EM – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg

Mai-Britt Rasmussen har gennem sin karriere hos L’Oreal ”opbygget en solid international General Management, salgs- og brand erfaring i både det professionelle og Fast Moving Consumer Goods markedet”. De sidste par år hun været i Danmark som direktør for Consumer Products Divisionen og Country Lead for L’Oreal.

Hun er på andet år medlem af KIB og ”har fundet arrangementerne og netværket værdifuldt som inspiration og sparring. Jeg finder medlemmerne inspirerende og de emner der behandles relevante. Jeg synes det kunne være spændende at arbejde på at sikre at KIB rammer medlemmernes behov for udvikling og at organisationen bidrager til at sætte agendaen for lige muligheder mellem kønnene i erhvervs- og organisationslivet”.

Mai-Britt Rasmussen mener, at det for bestyrelsen ”vil være relevant at se på muligheder for modernisering og digitalisering af KIB. Jeg har ikke hidtil set ind i KIB som forretningsmodel, men tænker også at det vil være spændende at få indsigt i, herunder at fremtidssikre KIB via medlemstilgang og synlighed”

HendesMine kernekompetencer er ledelse, strategisk markedsføring og salg af mærkevarer, med et digital first mindset. Hun har arbejdet med alle salgskanaler, såvel fysiske som on-line, i b-to-b og b-to-c, samt forskellige distributør og agentmodeller. Karrieren har ført hende til lederposter i bl.a. Frankrig, Australien og UK, hvor hun har arbejdet med teams på over 200 personer og hun er nu ansvarlig for en omsætning på 500 m DKK. ”Jeg har valgt at gå aktivt ind i Advisory Boards og bestyrelser som supplement til min ”corporate” hverdag og erfaring,” siger hun.

KIB opslår alle sine leder- og bestyrelsespositioner.

KIB, der startede sine aktiviteter i 2015 har de sidste par år investeret betydeligt i at markere sig stærkt i offentligheden med kampagnen ”Det mangler noget!”, der har sat fokus på store virksomheders mulighed for at forbedre måltal og politikker. Samt kampagnen ALLE VINDER, der med politiske ordførere i Folketinget søger at gennemføre lovbestemte opslag af alle leder- og bestyrelsesposter. Fokus er medlemsrettet på karriereudvikling med det overordnede mål at fremme kvinder i ledelse og bestyrelser.

Kjersti Lund er European Managing Director i den strategiske designvirksomhed Designit og forlader KIBs bestyrelse efter valgperioden på to år. Hendes bidrag resulterede bl.a. med indførelse af KIB 2.0 med den øvrige bestyrelse og direktion. Læs interview .


Læs mere:

www.kvinderibestyrelser.dk