Lønninger: Derfor tjener CEOs så mange penge

Når bestyrelsen skal ansætte en ny CEO, får man, hvad man betaler for. En høj præstation forudsætter en høj løn – og det sætter aktionærerne eller ejerne pris på, fremgår det af BBC-analyse og arbejdspapir fra Cepos. (foto: Unsplash)

Resumé: Toplederes lønninger har siden 1980-erne været omdiskuteret i medierne. For hvert årti siden er lønforskellene blandt ledere og arbejdere blevet større: , Ifølge en analyse af tænketanken FTSE 100 viser, at lønindkomsten siden 2000 er steget med 3% hos arbejdere og 10% hos topledere. ”Hvorfor tjener CEOs så mange penge?” Der er mange forklaringer, men én af de mest substantielle er risikoen ved jobtitlen. ”Ved en god CEO kan multiplikatoreffekten være kolossal. I princippet giver middelløn for en middel præstation og høj løn for en høj præstation god mening,” siger Robin Ferracone, CEO af Farient Advisors til BBC Business.

Publiceret 31. januar 2021 – af Lucas Kanno Kastberg

Siden den epokegørende liberale politik som blev ført under Reagans administration i USA og Thatchers regering i Storbritannien tilbage i 1980’erne, er lønninger og lønningsforskelle blevet et populært debatemne i erhvervslivet og medierne. Den frie markedskapitalisme påvirkede nemlig fagforeningernes evner til at advokere for arbejdernes vilkår og lønninger. Det skriver Peter Yeong i BBC Business.

”Hvis man ser tilbage til den tidlige del af denne periode, var det meget almindeligt, lederens job var en del af virksomhedens overordnede jobevalueringssystem. Der var ét system til at evaluere alles løn,” siger Sandy Pepper, ekspert i lederes lønforhold på London School of Economics.

Dét system brød sammen, da aktiekurser og ’bonusser for ydeevne’ begyndte at præge lederes lønninger under den fremherskende neoliberalisme.

”Logikken bag dette var at lønne de administrerende direktører i henhold til en virksomheds økonomiske præstationer, da det var den vigtigste succesfaktor,” siger Pepper.

At andelen af virksomheder, ejet af enkeltpersoner var faldende i Storbritannien og at aktionærerne fik stigende indflydelse på virksomhederne, resulterede i store beløb til de administrerende direktører. Det skete på baggrund af investorernes efterspørgsel på stigende aktiekurser.

Løn afspejler markedsværdi
”Hvis man har en god CEO, kan multiplikatoreffekten være kolossal, så i princippet giver middelløn for en middelpræstation og høj løn for en høj præstation god mening,” siger Robin Ferracone, CEO af Farient Advisors.

De administrerende direktørers præstationer og evne til at skabe vækst er altså afgørende for en virksomhed. Den risiko, som direktørerne skal bære, betyder derfor også skyhøje lønninger, hvis udfaldet er positivt og investorernes efterspørgsler tilfredsstilles.

Turneringer sikrer mod misbrug
Netop det skriver Nicolaj J. Foss og Jacob Lyngsie i et arbejdspapir fra tænketanken Cepos: ”Finanskrisen har sat yderligere fokus på toplederlønningerne. Vi giver en kort oversigt over hovedtræk i den internationale forskning i toplederes aflønning. Overordnet peger denne på, at topledere besidder deres position i kraft af unikke talenter, og meget af forskningen peger på, at topledernes høje lønninger skyldes konkurrence om unikt talent. Samtidigt peger forskningen på behovet for mekanismer, for eksempel ”turneringer”, der sikrer, at topledere ikke misbruger deres kontrol over virksomhedernes ressourcer.”

Læs mere:

arbejdspapir-55_toplederloenninger_januar_2018.pdf (cepos.dk)