Kvinder med mod og mandshjerte

Publiceret 5. november 2019 – ARBEJDSMARKED/KARRIERE – af Peter Horn 

Resumé: Det er en skrøne, at kvinder mangler mod til ledelse. En af dem, der både har det og mandshjerte, er Natalia Gutman, kurator og kunsthistoriker. For at markere 50 året for kunstnerparret Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersens happening Uddrivelsen af templet/Nøgen kvindelig Kristus på Børsen bankede hun på hos den tidligere erhvervsminister, adm. direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, for et præsentere en ny ide. Med projektet ”Momentum – Køn og Kunst på Børsen” 30. november håber hun på fulde huse, når 500 publikummer inviteres indenfor i den smukke gamle varebørs. Ideen er at fejre det mod, Lene Adler Petersen viste dengang med aktionen og at fortsætte kønsdebatten med fire nye live performances.

Mod defineres som ”mental eller moralsk styrke til at handle eller tale i en situation, der kan være til fare eller skade for én selv”. Nogle – især mænd – har den opfattelse, at kvinder mangler mod til ledelse. Det er en skrøne. En af dem, der har både ”mod og mandshjerte” er den uafhængige kurator og kunsthistoriker Natalia Gutman . Da hun tog fat på sit seneste projekt, ”Momentum – Køn og Kunst på Børsen” , havde hun kun sin ide. De selekterede kunstnere var hun ikke i tvivl om, men at få lov til at benytte Børssalen, rejse finansiering og få projekteret realiseret, har krævet ledelsesmæssigt overblik.

”I 1969 gik en kvinde nøgen gennem Børssalen. Uanmeldt. Det var grænseoverskridende. I dag prøver kunstnerne os også af – men på en helt anden måde”

”Når de kvindelige kunstnerne i 2019 indtager en af Københavns ældste bygninger, er det en markering af 50-året for den ikoniske happening Uddrivelsen af templet/Nøgen kvindelig Kristus I af Bjørn Nørgaard  og Lene Adler Petersen , hvor Adler Petersen gik nøgen gennem Børssalen med et kors i hånden. Det var en happening, der vakte stor opsigt på grund af den nøgne krop, og fordi kunsten var blevet aktivistisk. Formålet var at italesætte kvinders status og vilkår og sætte spørgsmålstegn ved herskende magthierarkier og værdier. Og mit spørgsmål er så, hvad er der egentlig sket siden 1969 – er vi kommet videre?”

Den nye kønsdebat

Kritik af kapitalens magt og oprøret mod patriarkatet er, konstaterer Natalia Gutman, hos de aktuelle kunstnere Sophie Dupont , Philip I Schneider , Lilibeth Cuenca Rasmussen  og Mette Riise  blevet til afledte temaer som den kvindelige kunstnerrolle, balance, det personlige ansvar, kønsroller og relationer og fællesskabets styrke.

”Kunstnerne i dag holder momentum og bringer humor og satire ind i debatten”

”Denne gang kommer kunstnerne ikke uanmeldt, men pirker til vores opmærksomhed gennem en legende og poetisk tilgang til temaerne. Det bliver ikke nogen gentagelse af Nørgaard og Adlers happening fra 1969. Den har sin egen plads i kunsthistorien. Det er fire nye performances med skarpe og aktuelle perspektiver. Der vil være humor og satire, overraskende iscenesættelse og selvom kunstnerne denne gang har fået lov til at éntrere den grandiose børssal, kommer publikum ikke til blot at kunne læne sig tilbage i ro og mag.” forsikrer Natalia Gutman.

De usynlige kvinder

Det er et projekt, der i høj grad er motiveret af at skabe synlighed. Et ’put your money where your mouth is-projekt’, der er initieret af en kvinde med kvindelige kunstnere og med en hensigt om at fortsætte debatten om køn og kunst. Til gengæld er det et event, som Natalia Gutman håber på har bred appel – og at det netop et er tema, der vedrører os alle, fordi usynlighed er en betydningsfuld faktor i den ubalance, som Natalia Gutman er optaget af bl.a. igennem læsningen af bogen ”Invisible Women: Exposing Data Bias in a World Designed for Men” af Caroline Criado Perez , der gør op med en verden, der i sit udgangspunkt er designet af og for mænd.

Da man således indførte såkaldte blind-auditions ved optagelse i orkestre, øgedes antallet af kvindelige musikere med 50 procent. Der er fundet årsager til, at kvinder bruger 2-3 gange så lang tid på toiletbesøg som mænd. De fleste kontorer er for kolde til kvinder, fordi de er baseret på en 70 kg 40-årig mand ud fra en formel, der blev defineret i 1960-erne. Kvinder i UK bliver 50 procent ofte fejldiagnosticeret ved hjerteproblemer, fordi der som udgangspunkt anvendes tests af mænd. Og kvinder, der involveres i bilulykker, har en 50 procents risiko for alvorligere skader, fordi ulykkestests tager udgangspunkt i en mandedukke. 

”Selv snerydning er ’kønnet’. I Sverige ryddes gaderne først og derefter fortovene, fordi man prioriterer biler højere end fodgængere, men det har en konsekvens for kvinder, fordi det først og fremmest er kvinder og børn der bevæger sig til fods i det offentlige rum. Over 70 procent af de personer, der kommer til skade ved den dårlige rydning, er kvinder,” siger Natalia Gutman. Hvordan hun får det hele bundet op i en sammenhæng, vil vise sig ved eventen.

Tre rollemodeller deler erfaringer

Tre fremtrædende kvindelige ledere – Huffington Post stifteren Arianna Huffington, SOHO China CEO Zhang Xin, og Asia Society President og CEO Josette Sheeran — deler deres egne erfaringer og fortæller om udfordringer og muligheder som findes for kvindelige ledere i Asien, USA og globalt. De har hver især vist mod og mandshjerte på hver deres felt. Græsk-amerikanske Arianna Huffington – født Ariadni-Anna Stasinopoulou 15. juli 1950, er forfatter, syndikeret journalist og forretningskvinde. Hun flyttede til Cambridge som 16-årig og tog en B.A. i økonomi fra Girton College. I 2005 grundlagde hun The Huffington Post og hun er stifter og adm. direktør for Thrive Global som arbejder med udbrændthed og stress.

Zhang Xin er født I 1965 og en kinesisk milliardær og forretningskvinde, der primært har tjent sin formue på fast ejendom. Med sin mand Pan Shiyi – han friede efter fire dage og hun sagde ja efter tre – er hun medstifter af og adm. direktør for SOHO China. Hun voksede op I fattige kår I Beijing og Hongkong og var en tid fabriksarbejder, før hun kom ind i ejendomsbranchen. Hun har over 10 millioner følgere på Sina Weibo , den kinesiske udgave af Twitter.

Josette Sheeran, født 12. Juni 1954, er ambassadør og en globalt arbejdende økonomisk og humanitær diplomat og leder med mere end 25 års erfaring i at lede og forme institutioner til at blive mere effektive, gennemsigtige og relevante I forhold til deres formål. Hun er den syvende præsident og adm. Direktør for Asia Society, der blev grundlagt som en  Rockefeller organisation for mere end seks årtier siden med 14 centre rundt om I verden. Hun har tidligere været næstformand for World Economic Forum.Hun deltog her I globale aktiviteter som Grow Africa, som fik rejst 10 milliarder dollar i investeringer fra den private sektor for at sætte en stopper for afhængighed af nødhjælp og tage sig af sult og fejlernæring i Afrika.

Arianna Huffington taler bl.a. om, at kvinder – fordi de er mere perfektionistiske – lettere brænder ud, og at kvindelige ledere har større risiko for hjertelidelser og diabetes: https://www.youtube.com/watch?v=pjjdVjybv2Y

Farvel til Frk. Flinkesen
I et essay, gengivet i bogen Succespunktet , skriver den sydafrikanske managementkonsulent og forfatter Stephanie Vermeulen om opgøret med flinkeskolen:

”Alt for ofte hører jeg forretningskvinder ytre sig om, at det bedste, kvindelige ledere bringer til forhandlingsbordet, er vores omsorgsfulde adfærd – det bringer mit pis i kog. Og det bliver kun endnu værre, hvis denne perle af indsigt efterfølges af det kække lille ordsprog ”be assertive not aggressive”- vær insisterende ikke aggressiv. Er der virkelig nogen, der tror på, at de individer, der ytrer den slags vrøvl, selv er kommet til toppen ved at kramme sine konkurrenter, lege titte-bøh med en utilfreds kollega eller ved at reparere skaderne på et ridset ego med et disney-plaster og et kys?”

”Er der virkelig nogen der tror, at man når toppen ved at kramme sine konkurrenter eller ved at reparere skaderne på et ridset ego med et disney-plaster?”

Stephanie Vermeulen mener, at ”det er på tide, at vi smider reglerne ud. Hvad med den helt vilde ide, at hver eneste af os finder frem til vores autentiske selv og lever vores liv derefter? Min egen feminine side forekommer sjældent at være sød og flink, og jeg ved også, at jeg kan være generøs og opvartende, men også vild, passioneret, energisk og rasende. Ligesom de fleste andre kvinder har jeg ikke brug for at få at vide, hvornår jeg skal være insisterende; og hvis situationen kræver aggression, vil personen overfor mig få den samlede kraft bag min vrede at føle.”

Se Stephanie Vermeulen i det sydafrikanske program Masterclass: https://www.youtube.com/watch?v=9tsr_vzmFfg

Illustrationer: Natalia Gutman/PR-foto, Asia Society/Youtube, MasterClass/Youtube