Konference: Sådan får du mod til at vinde

Eventyrer og forretningskvinde Susan Moser fortæller om at bruge sit mod til at gøre det umulige – også i forretninger. Her blandt himba-kvinder i Namibia

Publiceret 18. oktober 2020 – af Peter Horn 

RESUMÉDet er en skrøne, at kvinder mangler mod til ledelse. Men de mangler måske motivation til at mobilisere det, der defineres som ”mental eller moralsk styrke til at handle eller tale i en situation, der kan være til fare eller skade for én selv”.  KIB – Executive & Boards konference fredag 13. november i Ledernes MødeCenter i København handler om en stor del mere end det: Fokus er hvordan man som ansøger og som ansætter får mod til at handle – og udfordre sig selv med nye muligheder. Hvordan man klarer at stille op ”og nære større tiltro til sine medarbejderes evner, end de selv gør”; hvordan man lejer Tivolis Koncertsal med 1.600 pladser for at realisere sin drøm om et one-woman-show for bare én aften; eller hvordan man kombinerer en vild eventyrlyst med forretninger over hele verden.

Når man som leder skal ansætte andre, kræver det mod at gå efter personer med en profil, der er anderledes end ”de gængse”. En sydafrikansk læge gik efter et par år som praktiserende ledelsesvejen og er i dag efter mere end 25 år i USA nu CEO for en stor dansk medicinalvirksomhed. Og en Vice President fra en anden stor medicinalvirksomhed har etableret job for autister på almindelige markedsvilkår.

Konferencen præsenteres sådan: ”Hvordan får du mod til at tage det næste skridt i karrieren som leder og bestyrelsesmedlem? Og hvordan tør du gå nye veje og sammensætte et langt mere agilt team, end tilfældet er i dag -ved at bruge andre resurser og profiler end de gængse?”

”Første workshop handler om ’at vinde med vilje’. Man får prøvet sit mod af ved at arbejde med andre”

Med oplæggene som inspiration konkurrerer deltagerne i workshops ”om at vinde med vilje” og ”om hvad der skal til for at kunne ansætte andre profiler end de gængse”. Det går spændende for sig -og ud over det får man prøvet sit mod af ved at arbejde med andre, man måske slet ikke kender og nå frem til interessante løsninger på de stillede opgaver. I reglen viser det sig, at alle kan mere, end de selv tror. Vinderholdene kåres af alle deltagerne. Se videoer fra tidligere konferencer: ALLE VINDER , PITCH , MIG A/S og OPSKALERING OG VÆKST .

Programmet

08.30-09.00 Registrering og netværk

09.00-09.10 Velkomst – KIBs bestyrelsesformand Annette Piilgaard – Facilitator Birgitte Holst, CEO, Henkel Nordic

09.10-10.20 Oplæg om MOD i karrieren – Fra Rising Star til… Line Sandberg, VP, Leo Pharma.

10.20-10.30 Pause

10.30-11.30 Oplæg og Workshop I – Modet til at vinde med vilje – Forfatter, coach og verdensmester Mette Bloch

11.30-12.10 Workshop I – Præsentationer af holdenes samlede løsning og kåring af vinder

12.10-12.40 Bliv eventyrer i dit eget liv – Forfatter, adm. direktør Susan Moser, Moser & Moser

12.40-13.00 Frokost

13.00-13.30 Key note speaker – The courage and skills to employ different – Deborah Dunsire, CEO, Lundbeck

13.30-14.20 Oplæg: Case om autister – Liselotte Hyveled, VP, Novo Nordisk og workshop II

14.20-14.50 Workshop II– Præsentation af holdenes samlede løsning

14.50-14.55 Workshop II – Kåring af vinder med begrundelse

14.55-15.00 Tak for i dag – Annette Piilgaard

Udbyttet er ”Redskaber til at opbygge og anvende mod som en resurse i karriere og ansættelse af medarbejdere med en ny tilgang. Effektivt og med stor fornyelse til næste trin i karrieren. Målet er at øge den oplevede værdi for sig selv og sin virksomhed”. Konferencen er designet af Peter Horn, KIB, med hjælp fra Trine Birgitte Moulvad, VP, Zealand Pharma.

Se hele programmet som PDF her .
Tilmelding som gæstemedlem (M), der omfatter to konferencer og to sessioner med KIB-rådgivere:
https://kvinderibestyrelser.dk/kontaktformular/ – hvorefter du kan tilmelde dig konferencen:
https://kvinderibestyrelser.dk/tilmelding-til-konferencen-alle/



1 Trackback / Pingback

  1. Marianne Kirkegaard: Går efter bestyrelseskarriere

Leave a Reply

Your email address will not be published.