Resume: I 2008 advarede NASA’s forskningschef dr. James E. Hansen den amerikanske kongres mod den globale opvarmning – som han også havde gjort det 20 år tidligere. Det gav stødet til at iværksætte global lovgivning om drivhusgasser. Klimaet er blevet en del af oplevelsesøkonomien – og vil ledelsesmæssigt kædet sammen med energi og miljø blive en helt ny form for afladshandel, der primært skal regulere adfærd gennem oplevelsen af god samvittighed og velvære. Politikerne skal tage sig sammen og indføre et miljøregnskab som en del af selvangivelsen – så det indgår i skatteberegningen, Ifølge Peter Horn* i bogen ”Oplevelsesledelse i praksis”- fra Roskilde Universitet 2009.
Publiceret 12. september 2021 – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg
Efter et århundrede, der skabte ”overflodssamfundet” i den vestlige verden og sikrede en tredjedel af verdens befolkning en velstand, som ingen i århundredet før havde troet muligt, kommer regningen: ”Den globale opvarmning er en forbrydelse mod menneskeheden og naturen,” sagde NASA’s forskningschef dr. James E. Hansen, da han i juli 2008 vendte tilbage til den amerikanske kongres, hvor han 20 år tidligere havde advaret mod den globale opvarmning.
Den højt estimerede klimaekspert fortsatte: ”(…) Menneskeheden vil blive fattiggjort af de kontinuerligt skiftende kystlinjer og optrapningen af regionale, ekstreme vejrlig. Når utallige dyrearter er gået til, vil vi samtidig få en mere trøstesløs planet.”
”Hvis politikerne ikke kan blive enige, må borgerne føre an. Vi må kræve et forbud mod nye, kulfyrede kraftværker. Vi må lukke af for fosil energi interesser, som søger at presse hver eneste resterende dråbe olie fra offentlige landområder, havet og i vildmarken. Disse sidste dråber er ikke nogen løsning. De giver fortsatte eksorbitante fortjenester til en kortsynet, egoistisk branche, men afhjælper ikke vores afhængighed eller behov for langsigtede energikilder. (…)”
Miljøregnskabet: Oplevelsen af den fælles indsats
Stort set alle menneskelige handlinger er konsekvensberegnet i miljø-, klima- og energibelastning.
I Danmark er CO2-belastningen godt 10 tons i gennemsnit pr. indbygger – 6 tons, hvis man tager
produktionen ud og holder sig til privatforbruget. Hvis man f.eks. kører 13-14.000 km i en almindelig størrelse bil om året, er CO2-forbruget typisk 3,5 tons. Bor man i en villa, giver det et forbrug på 4,8 tons. Det daglige brusebad belaster 0,2-0,3 tons. Hver flyvetur belaster med 0,35 tons/timen. Og en normal kost med 38 procent kød belaster 2 tons – og vegetarkost 1,4 tons. Hver dansker producerer årligt godt 600 kg husholdningsaffald om året. Hver dansker forbruger godt 450 liter motorbenzin i Danmark om året.
Alle disse tal kan samles i et vejledende miljøregnskab, hvorefter den enkelte ud fra sine forudsætninger rimeligt enkelt kan beregne sin andel af miljø-, klima- og energiforbruget og derved benchmarke sit forbrug i forhold til de politisk fastsatte mål og sine egne mål. Belønningen for at gøre det findes i ovennævnte oplevelsesfaktorer og de økonomiske fordele ved at præstere besparelser.
Vælg selv: Betal eller få miljøpenge tilbage
Ved at kunne fastsætte normtal for det enkelte individ såvel som for den enkelte husstand vil det være muligt fortsat at sikre såvel individ som husstand mulighed for egne valg – i form af variabler i boligens størrelse, bilens størrelse, rejseformer, kostsammensætninger og forbrug i øvrigt. Det er således muligt at kompensere for det samlede miljø-, klima- og energiforbrug ved at anvende variablerne, så man kan holde sig på den fastsatte norm og altså befinde sig i det grønne felt – eller overskride normen og befinde sig i det røde felt. Erfaringer fra reguleringer på miljøområdet indikerer, at offentlige reguleringer – eksempelvis i samspil med udfyldelse af den årlige selvangivelse – vil være effektive i forhold til helt frivillige ordninger. Det giver individet mulighed for at bevæge sig i det røde felt mod at betale skat af overforbruget – eller at holde sig under normtallene og opnå en skattemæssig godtgørelse.
Denne i sidste ende økonomiske regulering vil indebære, at resultaterne af det personlige miljøregnskab bliver et folkeligt samtaleobjekt – ”the talk of the town” – og at virksomheder i deres sociale ansvarlighedsprogrammer vil være i stand til at indføre foranstaltninger, der tager sig af de resterende 4 tons CO2, der jo hører til den samlede CO2 belastning på 10 tons ud af gennemsnittet for befolkningen.
Det er således oplevelsen af at have bevidsthed om sine valg, der bliver det helt centrale i forbruget af miljø, klima og energi. Individet og husstanden har en vis mængde ressourcer til rådighed, som kan anvendes efter forgodtbefindende inden for normtallene. Og samtidig kan tallene bruges til at regulere egen adfærd. Man kan vurdere, om man vil leve godt, være overvægtig og betale for det; eller man kan leve moderat, holde vægtnormen og spare penge. Man kan bruge mange ressourcer på sin bolig og betale for det; eller man kan forbruge moderat på boligen og spare. Man kan køre meget i en bil og betale for det; eller man kan bruge offentlig og besparende transport. Man kan forbruge stort af ressourceforbrugende goder og betale for det; eller man kan minimere sit forbrug og spare.
hvor det mindre forbrug er eksemplicificeret.
Sammenlign med naboer., byer og lande
Hvis det personlige miljøregnskab offentliggøres, kan ”naboerne” følge med og opleve, hvorledes man – trods den store bolig, den store bil og rejserne – måske kan præstere normtal, der er lavere end deres. Fordi man måske kan minimere forbruget på bl.a. el og varme, individuel transport og rejser.
Overført til andre lande kan denne adfærd få stor betydning, fordi det kan være med til at flytte adfærd og vaner. I en oplevelsesmæssig sammenhæng skal det ikke handle om at begrænse den menneskelige udfoldelse, men derimod bidrage til at sikre, at alle uanset finansielt og geografisk udgangspunkt har mulighed for at bidrage til oplevelsen af den fælles præstation, nemlig at vi alle kan bidrage til at bevare verden – samtidig med, at vi uden de store afsavn er i stand til at yde vores bidrag. Man kan kalde det for en form for interhuman ”afladshandel”, men skal også have med, at der er tale om tilvejebringelse af en ny form for god samvittighed og individuel velvære i forhold til at sikre arternes beståen.
* Om forfatteren:
Peter Horn er ledelsesrådgiver og direktør i Peter Horn & Co., der arbejder med strategisk ledelse, markedsscenarier og kommunikation for virksomheder og organisationer i ind- og udland. Han har i denne forbindelse bl.a. udtænkt projektet ”A Clean Land – The Danish Solution” og ”Climate Improvements” i samarbejde med den private og offentlige sektor. Han var i executive committée og advisory board for Center for Oplevelsesforskning og Masteruddannelsen i Oplevelsesledelse på Roskilde Universitet 2005-2009, modtog Master in Leaxership Experience Award 2010 og er, professionelt medlem af Investigative Reporters and Editors og tdl. bestyrelsesmedlem i Foreningen for Undersøgende Journalistik, FUJ.
—
Læs mere: www.peterhorn.dk
—
The Rise of The Eco-friendly Consumer – from Strategy & Business:
The rise of the eco-friendly consumer strategy+business Autumn 2021 (strategy-business.com)