
Resumé: Hvis virksomheden ønsker at sætte mere fart på sin vækst, kan et advisory board fra KIB – Kvinder I Bestyrelser ofte være en stærk løsning. Det har hjulpet virksomheder indenfor bl.a. detailhandel, mode, bæredygtighed, design, produktion, byggeri, rådgivning og analyse – og givet kvinder i øvre ledelse mulighed for at praktisere godt bestyrelsesarbejde. Efter Corona pandemien er der nye muligheder for virksomheder inden for biotech, produktion, design, mode og bæredygtighed i at få sit eget advisory board – og dermed opnå et forspring på markedet.
Publiceret 18. april – Af EM – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg
Siden sin start i 2015 har KIB – Kvinder I Bestyrelser gennem konceptet Leadership Through Boards® stillet advisory boards til rådighed for spændende vækstvirksomheder, der har ønsket at få et forspring på markedet.
Nu søger KIB flere virksomheder, der ønsker at sætte mere fart på væksten ved at have tilknyttet et advisory board (en rådgivende bestyrelse), der består af særdeles kompetente kvinder i øvre ledelse -i reglen med erfaring fra større virksomheder og ofte med et internationalt perspektiv og betydelige, faglige kompetencer.
”KIBs koncept er at sammensætte et advisory board på tre personer blandt KIBs medlemmer, der har de ønskede kvalifikationer i forhold til virksomhedens behov. Matchet sker på baggrund af en gennemgang af virksomheden og en efterfølgende kontrakt, hvor virksomhed og KIB enes om samarbejdets struktur, varighed og advisory boardets sammensætning,” fortæller KIBs direktør Peter Horn. Han understreger, at advisory boardets funktion er at sætte retning for virksomheden og dermed aktivere de resurser, som virksomheden råder over. Advisory boardets medlemmer løser i reglen ikke praktiske opgaver og de indgår ikke i driften.

Ud fra arbejdet med et større antal virksomheder siden starten er mønstret klart: Hvis virksomhedernes ejere og ledere bruger advisory boardet rigtigt, får de en stærk strategisk sparring, der sætter virksomheden i stand til at accelerere og dermed komme hurtigere i mål med go-to-market aktiviteter eller skabe yderligere vækst.
”Flere af virksomhederne, der har deltaget i match-programmet, har efterfølgende valgt at omdanne sig til selskaber med en bestyrelse og udvidet ejerkredsen med investorer eller business angels. De har nok skullet investere i lidt mere tid i den ledelsesmæssige opgave i at skabe grobund for et velfungerende advisory board, men har omvendt også været i stand til at opnå en stærkere markedsposition, konstateret Peter Horn.
Udover den strategiske rådgivning gennemfører KIB også en synliggørelse af virksomhederne i både klassiske erhvervsmedier, regionale og lokale medier samt i sociale medier. Virksomhederne kan også trække på udvalgte af KIBs rådgivere, der har betydelig erfaring med erhvervsmæssige og kommercielle formål (klik her: KVINDER-I-BESTYRELSER-RÅDGIVERE-2020_6.10.20.pdf )

Kontakt KIB nu om optagelse
Ønsker du at vide mere om KIBs program for vækstvirksomheder, bedes du sende en mail til KIBs sekretariat, kib@kvinderibestyrelser.dk – eller ringe på +45 2729 70920. KIB vil derefter holde et introducerende møde med dig – og hvis du optages på programmet, er et gratis det første halve år.
Du kan se en video om KIBs advisory boards og bestyrelseskandidater: (14) HANDS-ON: DET BETYDER KVINDER I BESTYRELSER FOR MIG – YouTube . Du kan finde flere interview med bl.a. vækstvirksomheder i KIB på www.executivemagazine.dk .
—
Læs mere:
KIB – Kvinder I Bestyrelser: www.kvinderibestyrelser.dk