Resumé: Hver 10. leder i private virksomheder tjener over 92.000 kroner om måneden. Men der er store forskelle. Det viser årets lønstatistik fra Lederne, skriver Marianne Fejstrup i Lederstof. ”Et stærkt personligt brand, kernefortælling og forberedelse af resultatargumentation er afgørende for bedre lønforhandling,” siger Peter Horn., direktør i KIB – Kvinder I Bestyrelser.
Publiceret 18. april 2021 – Af EM – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg
Penge er ikke alt, men de er rare at have – og netop fordi der fortsat er lønforskelle mellem kvinder og mænd også i ledelse er det også en målestok for den følte værdi, man tilfører jobbet og arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt for de fleste ledere at kunne måle sig med andre og komme ud i det øverste, lønførende segment.
Mediet Lederstof har netop offentliggjort årets lønstatistik fra fagbevægelsen Lederne, hvor Danmarks Statistik har samlet lønoplysninger fra ”mere end 80.000 medlemmer”. Dermed kan man sammenligne sig egen løn med ledere på samme niveau i en såkaldt lønberegner. Der er tale om bruttoløn før fradrag af skat og lønmodtagerbidrag, men omfattende bonus, tillæg, arbejdsgivers pensionsbidrag, fri bil og andre skattepligtige goder. Det fremgår, at den gennemsnitlige lederløn er 60.439 DKK om måneden – men forskellen på øverste og laveste løn er øget yderligere.
Lønforhandling: Dit brand og dine resultater vejer tungt
”Det understreger endnu engang, at valg af lederstilling, virksomhed, ansvarsområder, det personlige brand, kernefortællingen og forberedelse af resultatargumentation stiller en større rolle end nogensinde,” siger Peter Horn, direktør i KIB – Kvinder I Bestyrelser. KIB har i år lanceret udviklingsprogrammet KIB 2.0, der taget sigte på videre karrierefremme for kvinder i primært øvre ledelse i relation til næste position og bestyrelsesposter. Det er under gennemførelse i KIBs suiter og har fået en god modtagelse, bl.a. fordi programmet både er individuelt og kooperativt, så det fælles udbytte kan deles.
”I henhold til Ledernes undersøgelse virker det som om, at løbet lønningsmæssigt er kørt ved det 49. år. Men sådan behøver det nødvendigvis ikke at være. Derfor kan det være en fordel at se nærmere på, hvordan man kan komme tættere på en økonomisk godtgørelse, der afspejler de præsterede resultater. En vigtig udvikling for mange VP’er eller underdirektører kan være, at de skifter fra specialist- til generalistsporet og dermed undgår at ramme loftet i en bestemt silo. Mange bliver frem til det titelmæssige ledelsesniveau at blive båret frem af ”naturlig” forfremmelse. Det ophører netop fra VP eller Senior VP-niveauet, og så er man på egen boldgade. Så er det svært og de tilgængelige stillinger ofte ret få. Det er især fr det niveau, at man har brug for et stærkt personligt brand med gode relationer op, ned og til siden, ligesom det er vigtigt, at man kan opvise dokumenterbare resultater. Det glemmer mange, så længe de har en beskyttende chef til at sikre forfremmelserne. Men chefer har også deres karriere at tænke på, og den dag, de går videre, kan man stå meget alene, konstaterer Peter Horn, der nu med retorikeren Rikke Namunyak også arbejder med ledere, der ønsker at styrke det personlige branding og kernefortællingen i et videre karriereforløb.
”Argumenter, der kun baserer sig på ’hvad andre får’ eller på ens egen privatøkonomi, har sjældent gang på jord. Beslutningstagerne vil gå efter, hvad man bidrager med til indtjeningen og virksomhedens bedste. Derfor er det altid en god ide at føre et nøje regnskab over sine resultater fra første færd, så man kan vise den røde tråd i præstationerne,” siger Peter Horn.
Løngabet er øget
I Ledernes undersøgelse konstateres, at den gennemsnitlige direktør blandt lederne tjener næsten tre gange mere end en gennemsnitlig oldfrue: ”Men også for ledere på samme niveau er løngabet blevet større: Den bedst lønnede fjerdedel af de danske CEOs tjener næsten det dobbelte end den lavest lønnede fjerdedel. Lønspredningen sørger også for, at den nederste fjerdedel af de administrerende direktører – som tjener under 77.549 – bliver overhalet af halvdelen af alle.
Internationale virksomheder giver internationalt niveau
Jo højere ledelsesniveau, desto mindre påvirkes ledernes løndannelse af det generelle lønniveau i samme branche.
”De meget store, danske industrivirksomheder konkurrerer på et internationalt marked – også om deres ledere – og det hæver niveauet. Men det handler også om en anden helt klassisk økonomisk ting; profit. Hvis der er stor omsætning og stort overskud, så har lederne også nemmere ved at hive op af virksomhedens store lommer,« siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.
Med dette års lederlønstatistik fra Lederne er gruppen er blevet opdelt, så de yngste nu er under 30, og de 30-34-årige har fået deres egen gruppe: Det går stærkt med lønstigningerne i starten af en leders karriere. Gennemsnitslønnen i de tre yngste ledergrupper stiger med omkring 10.000 kroner for hvert alderstrin på fem år: ”Ved 49 år er løbet dog kørt rent lønmæssigt, og de gennemsnitlige lønstigninger er beskedne fra aldersgruppe til aldersgruppe. Til gengæld sidder 50-plusserne i den absolutte top af lønpyramiden.”
Læs mere: Løn | Så meget tjener danske ledere | Lederstof
Medlemskab af KIB – Kvinder I Bestyrelser: www.kvinderibestyrelser.dk