Resumé: Personlig branding handler ikke blot om, hvordan man fremstår for andre, men om hvordan gengivelsen af ens færdigheder og personlighed kan fremme ens mål mest muligt. I sin bog ”Personlig branding – gennemgår Peter Horn elementener i personlig branding og hvorledes de alene eller i kombination med andre influerer på mulighederne for at nå et bestemt mål eller indfri bestemte karriereforventninger.
Publiceret 19. september 2021 – Af Peter Horn – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg
—
Den tyske filosof Immanuel Kant (1724 – 1804) konstaterede, at “Videnskab er systematiseret viden. Visdom er et vel tilrettelagt liv.” De ord kan tjene til understregning af, at personlig branding omfatter en lang række elementer, der alene eller i kombination med andre influerer på mulighederne for at nå et bestemt mål eller indfri bestemte karriereforventninger.
Elementerne har forskellig værdi – akkurat som brikkerne i et skakspil. Foran de tungere brikker som tårn, løbere, springere, dronning og konge står bønderne, og det er ofte dem, der både er de mest udsatte og dem, der skal trække det største læs for at gøre den givne modstander ”skakmat”.
Ligesom skakspillet indeholder utallige muligheder for træk, har de også deres begrænsninger. Spillet har således 64 felter, og brikkerne bevægelser er forud fastsatte. Man har således beregnet, at spillet har 10 i 134. potens – svarende til det, man populært kalder billioner millioner forskellige former for træk. Et internetsamfund, ChessGames.com har lavet statistik på 259.017 spil i perioden 1490 til 2003 og konstateret, at hvid har vundet 36,81% af spillene, sort 26,41% af spillene, mens der har været remis i 36,78% af spillene.
Man kan så spørge, hvad skak og personlig branding har af sammenfald. Begge dele kræver omtanke, og de har tillige det fælles, at de mest velfungerende åbningstræk kan afdækkes – til nærmere analyse. Det er imidlertid således i skak, at kendskabet til brikkernes sande værdi er afgørende for, at den enkelte brik kan benyttes optimalt i spillet, ligesom det kræver psykologisk indsigt i at forudsige modstanderens næste serie af træk: Mere øvede skakspillere tænker altid en række træk frem – ofte til den teoretiske ”skakmat”-position, og det er også, hvad denne bog om personlig branding handler om.
Se video fra ASB, Aarhus Universitetl: PERSONLIG BRANDING – Peter Horn – Bing video
”Man skal vurdere sit potentiale”
Nytteværdien af personlig branding er et væsentligt spørgsmål, der oftest kun kan besvares individuelt. Det er om at lære sig selv godt at kende, være ærlig og vurdere sit egentlige potentiale – hvad enten man vil være en kendt sportsudøver, en berømt musiker, en feteret skuespiller, en respekteret forfatter eller digter, en estimeret videnskabsmand, en fremragende forsker – eller en succesrig erhvervsperson.
Derfor er det praktisk at lave sin egen varedeklaration om, hvad man indeholder – og hvad man mener at have potentiale til.
Her skal man tage sit køn med, når man bliver vejet på den mest krævende vægt af dem alle – den, der består af ens egen samvittighed: Kvinder har generelt mindre selvværd og er mere selvkritiske. For at søge et nyt job vil de kunne løse de fleste af opgaverne. De er mere perfektionistiske og detaljeorienterede end mænd. Følelser og fornemmelser spiller en stor rolle.
Mænd er hovedsagligt til den brede pensel. De sætter sjældent deres lys under en skæppe og selvkritikken er ikke altid lige stor. Når de søger et nyt job, er det kun vigtigt, at de kan se hovedtrækkene i karrierespringet. Detaljerne må løses, som de kommer. Mændene mener, at det ofte er en fordel, at de ikke har ret meget forstand på den konkrete branche, så de ikke bliver ”fanget i vanetænkning eller i fordomme”. Den perfekte indsats må komme hen ad vejen – og detaljerne har man folk til. De kan i en vis udstrækning godt præstere indleven, men så er det også slut.
Når dette fremhæves, skyldes det, at de fleste, der beskæftiger sig med ansættelser – fra personalekonsulenter til film-castere – har lært at lægge til eller trække fra, alt efter om den person, de interviewer til et job, er kvinde eller mand.
”Find de rette sparringspartnere”
Synlighed kan være mange ting, men for at komme bredest muligt ud er det en god ide at starte i de medier, der er mest benyttede af den gruppe personer, man ønsker at komme i kontakt med.
Taler man dagblade, kan det være Dagbladet Børsen, Berlingske Business, Morgenavisen Jyllands-Posten, Finans.dk, Politiken og de store regionale aviser som JyskeVestkysten, Stiftstidenderne på Fyn, i Østjylland og Nordjylland. Man kan henvende sig til de elektroniske medier som radio og tv – hvis det ikke er en bedre ide at lade dem tage emnet op fra dagbladene – og der er også special- og fagmedier af betydelig gennemslagskraft. Som det vil fremgå andetsteds i bogen – det skriver den engelsk-amerikanske redaktør Sten Stovall og den engelske PR-rådgiver Paula Gardner om – kan man også synliggøre sig i udenlandske medier og på internettet. Det har naturligvis især relevans, hvis man går efter det internationalt rettede job.
Er det så svært at komme på? Det afhænger af budskabet – om det er en nyhed og af interesse for læsere, lyttere eller seere.
Arbejder man i en større virksomhed, har den sikkert formaliseret udviklingen af sine medarbejdere. Der vil ofte mindst en gang om året finde personaleudviklingssamtaler sted, hvor man i reglen med kvalificeret bistand kan give udtryk for sine ønsker og sparre om sine fremtidige mål. Hvis disse samtaler ikke dækker behovet – sommetider vil man gerne ud af virksomhedens favntag – kan man tilstræbe kontakt med professionelle fora som f.eks. en VL-gruppe, Rotary eller et kompetencegivende ledernetværk. Man kan også tage en konsultation hos en rådgiver med speciale i professionel karriereudvikling – eller bruge sparringspartnere i virksomhedens HR-afdeling, kommunikationsafdeling eller eksterne kommunikationsrådgivere.
Det vigtigste i denne proces er udelukkende ét: At tage beslutningen om, at man vil synliggøre eller brande sig.
”Definitionen af personlig branding”
Der er forskellige definitioner af personlig branding. Den, der anvendes i denne bog, er:
”Personlig branding er den offentlige gengivelse af din personlighed og dine færdigheder i den udformning, der fremmer dine mål bedst muligt.”
Det handler om at skærpe den opfattelse, andre har af dig som person – men vil i sagens natur langtfra aldrig rumme den hele eller fulde sandhed om dig. Den personlige branding er et billede, du i stor udstrækning laver af dig selv – ofte med en anden profil eller et andet udseende end det 100% sande.
Dette billede er sammensat af en række forskellige komponenter:
– Din strategi for personlig branding og timing for dens
implementering.
– Din personlige punchline, der består af fem nøgleord, som
karakteriserer din person.
– Interne synlighedsaktiviteter (herunder præsentationer, foredrag).
– Eksterne synlighedsaktiviteter (herunder præsentationer, foredrag).
– Interne medieaktiviteter.
– Eksterne medieaktiviteter.
– Sociale aktiviteter.
– Øvrige aktiviteter (bøger, afhandlinger, forelæsninger m.v.).
Sig kun noget, når det kan gavne din sag
Medietrykket rammer os ofte så hårdt som mediebrugere, at vi ikke kan huske, hvad vi kender et ansigt og et navn for. Derfor kan dårlig omtale faktisk også være værd at tage med.
Men facit er altså, at nogen har betydelig fordel i at være i medierne og udbygge deres personlige branding, mens andre får stort besvær og ballade. Selv om presselovgivningen sætter grænser for mediernes muligheder for at gå ind i folks privatliv, er der intet til hinder for, at medierne kan beskæftige sig alt det, de vil med folks aktiviteter – eller mangel på samme – i arbejdslivet. Det kan nu være sværere end som så at holde tingene adskilt. Har man først prisgivet sit privatliv, har en del af medierne den holdning, at man ikke bare kan sige ”stop”, fordi legen ikke længere er god. Så er man nødt til at spille med – og det gør sommetider ondt på nogen.
Fra ingenting til kändis
Risikoen for at blive berygtet frem for berømt rammer sjældent hr. eller frk. ”Ingenting” – altså de mange af os, der ikke er specielt kendte uden for familiens eller vennernes kreds. Men det skal ikke afholde os fra at forsøge at vinde det kendskab, vi har brug for i den videre færd over berømmelsens stepper.
Derfor skal overvejelsen handle om, hvordan man fremmer sit mål og sin karriere ved at blive synlig på nogle ganske bestemte områder:
Man skal vurdere potentialet i sig selv, sit job og sin branche.
– Finde metoder til at optimere sine personlige egenskaber i forhold til
omverdenen.
– Lægge en klar markedsføringsplan.
– Lave en tidsplan for gennemførelse.
– Sætte kriterier for evaluering.
– Og gentage aktiviteten igen og igen.
Et godt tidspunkt at profilere sig er f.eks. ved et jobskifte.
Strategiplan for personlig branding
Senere i bogen gennemgås strategien for personlig banding grundigt. Når den alligevel allerede nu får en plads, er det så man kan forholde sig til de enkelte emner og forholde sig til den erkendelse og de løbende udviklinger, der sker under læsningen. Derfor repeteres, hvad det personlige branding-billede er sammensat af – og de enkelte komponenter uddybes:
– Din strategi for personlig branding og timing for dens implementering.
– Din personlige punchline, der består af fem nøgleord, som karakteriserer din
person.
– Interne synlighedsaktiviteter (herunder præsentationer, foredrag).
– Eksterne synlighedsaktiviteter (herunder præsentationer, foredrag).
– Interne medieaktiviteter.
– Eksterne medieaktiviteter.
– Sociale aktiviteter.
– Øvrige aktiviteter (bøger, afhandlinger, forelæsninger m.v.).
– Din strategi for personlig branding og timing for dens implementering.
Strategiplanen skal indeholde:
– Baggrund: Du skal beslutte, hvor du vil hen – og afveje, hvor du vil bruge din person privat og hvor du vil benytte den professionelt.
– Målsætning: Du skal liste, hvad du vil – f.eks. skrive en bog, være en profil inden for et bestemt erhvervs- og/eller samfundsområde, holde foredrag eller forelæsninger og skrive debatindlæg/kronikker, opnå størst muligt kendskab internt i virksomheden, blive kendt af kundepotentialet og i medierne.
– Værdier: Du skal definere og karakterisere dine egne værdier. Herunder, hvordan du er i samspil med andre og dine personlige egenskaber.
– Kernebudskaber: Her skal du lave punchlines på dine forskellige budskaber – som skal kunne tåle at blive gentaget igen og igen.
– Tidsplan: De fleste tidsplaner har en horisont på 1-3 år. Sæt for den givne periode et samlet mål – og bryd det ned i delmål, som skal nås undervejs.
– Medieplan: Medieplanen handler om, hvilke medier (presse, organisationer, seminarer, konferencer, internet m.v.), du vil benytte – og hvornår.
– Forventede resultater: For hver aktivitet skal du stipulere et givent resultat – og de opnåede resultater skal registreres og evalueres.
– Din personlige punchline, der består af fem nøgleord, som karakteriserer din person.
– Din personlige punchline: ”Forandring gennem forståelse”.
– Dine fem nøgleord: Åben, tolerant, veluddannet, intelligent, holdspiller, æstetiker.
– Interne synlighedsaktiviteter (herunder præsentationer, foredrag).
– Intern synlighed er en forudsætning i de fleste organisationer. Det handler om at træffe beslutningen om at være den, der kan stille sig op og gennemføre en præsentation eller er foredrag. Hvis forudsætningerne ikke er i orden, er det nødvendigt med træning, træning og atter træning. Og dygtige undervisere. Nogle vælger at gå på talekursus, andre at tage timer hos en erfarende scenekunstner eller professionel kommunikator.
– Eksterne synlighedsaktiviteter (herunder præsentationer, foredrag).
– Ekstern synlighed giver styrke, både internt i virksomheden og eksternt blandt kunder, potentiale og konkurrenter. Også her skal du tage beslutningen om at være den, der stiller sig i spidsen. Her er det om muligt endnu mere vigtigt at kunne sit kram – og være i stand til at fange sit publikum. Hvis forudsætningerne ikke er i orden, og du ikke kan sætte din egen dagsorden, skal du sige nej. Nogle vil måske så mene, at du er en kontrolfreak – men det er bedre end at fejle.
– Interne medieaktiviteter.
– Alt for mange overser betydningen af interne medier (nyhedsmail, intranetmagasin, printmagasin, avis og/eller nyhedsbrev). Hvis virksomheden både har nationale og internationale medier, skal man sørge for at komme på. En af de bedste måder er at etablere en dialog med kommunikationsafdelingen eller de eksterne kommunikationsrådgivere. De ved i reglen, hvad en nyhed eller artikel skal handle om – også hvis det gælder en spændende fritidsaktivitet, du har. Men – sørg for at cleare af med din nærmeste chef. Der er ingen grund til at føre sig frem, hvis det resulterer i en fyreseddel.
– Eksterne medieaktiviteter.
– Hvis man går ud i det offentlige rum, som de eksterne medier jo er, vil der sjældent være en vej tilbage. I nogen virksomheder kan det være vejen til forfremmelse, rigdom og berømmelse, fordi ledelsen selv viger tilbage for at ”gå ud i medierne” og dermed giver andre muligheden. Og det kan være dig, hvis du er på det rigtige niveau eller har bragt dig i den rigtige position i forholds til emnet. Virksomheder anvender i stigende udstrækning informationschefer eller informationsdirektører til at klare denne krævende opgave. Problemet er blot, at medierne i Danmark aldrig helt har accepteret denne løsning. Derfor fungerer den sjældent optimal – og det er din chance. Men for at komme i rollen som talsperson skal du først vise, at du kan. Dvs., at du ofte skal gå den tunge vej fra fagblade over specialblade til dagblade, radio og tv. Husk i øvrigt, at internettet spiller en stigende rolle ikke mindst internationalt – og sørg for at være synlig på hovedsprogene – og med billede. Her skal du også tænke i searchword management – altså i, hvilke søgeord, du kan findes under og i hvilke sammenhænge, du vil optræde. At arbejde med pressen betyder, at du nødvendigvis skal kende de fleste af de godt 900 medier, der findes i Danmark. Det er også en forudsætning, at du er inde i, hvem de danske journalister er – og de vigtigste udenlandske korrespondenter. Det er i øvrigt lettere sagt end gjort – for de fleste findes på internettet.
– Sociale aktiviteter.
– Sociale aktiviteter dækker over et bredt spekter af begivenheder – fra en event i din virksomhed eller hos din kunde eller leverandør til arbejde i en samfundsrettet eller humanitær organisation, et politisk parti eller medlemskab af Selskab for Virksomhedsledelse, Rotary, en sportsklub oma. Her er det vigtigt, at du ikke blot deltager, men også deltager aktivt – og at du bringer dig i en position, hvor du kan præge forskellige aktiviteter og begivenheder. Du kan på denne måde knytte mange kontakter, og hvis du trækker i de rtigtige tråde, opnår du en meget central placering, hvor du med ét bliver vigtig for rigtig mange mennesker.
– Øvrige aktiviteter (bøger, afhandlinger, forelæsninger m.v.).
– Det giver i reglen en vis status, hvis man skriver en bog, laver en afhandling eller giver forelæsninger på en højere læreanstalt eller blandt grupper af erhvervsfolk på et vist niveau. Hvis man kan skrive en bog om et emne kan det også resultere i, at man får ekspertstatus – både hos medier og blandt faglige organisationer og brancherelaterede virksomheder. Forlagene er i reglen åbne over for kvalificerede forslag, men det hjælper meget, hvis man kan være med til at påvirke salget. Man kan også få sin virksomhed til at udgive bogen – det koster i reglen 60-70.000 DKK for et oplag på 1-2.000 ex. Med hardcover – men uden for mange illustrationer. Mindre kan også gøre det. F.eks. kan man skrive en artikel om et fagligt emne man har nyheder om – og at stille sig op og fortælle sin viden ved et seminar eller en konference er altid populært. Det er naturligvis ekstra godt, hvis man har sikret, at pressen og journalister fra de interne medier er til stede, så budskabet også kan spredes videre.
—
Køb bogen her: Få Personlig branding af Peter Horn som Hæftet bog på dansk (saxo.com)
Lån den på biblioteket: Søg | bibliotek.dk