Resumé: Henning Thiesen er cand.jur., tdl. direktør for beredskabsstyrelsen, politidirektør i Københavns Vestegns politi, formand for Djøfs offentlige chefer, vicepolitimester i PET og statsadvokat for Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet. Siden 2018 formand for Djøf. Tilfældighedernes spil, at han begyndte bestyrelsesarbejdet i Djøf, hvor ligestilling er en mærkesag. Om KIBs forslag om offentligt opslåede stillinger til ledelse- og bestyrelsesposter: ”Det er et godt forslag og kan blive et fint supplement både til kvoter og til den åbne rekruttering generelt.”
Publiceret 22. august 2020 – Af Rikke Namunyak Marott
At Henning Thiesen blev formand for Djøf, kalder han selv for tilfældighedernes spil: ”Jeg blev i 2009 spurgt, om det var noget for mig at repræsentere politidirektørerne og dommerne i Djøfs Offentlige chefers Bestyrelser. Det havde jeg ikke overvejet tidligere, men jeg sagde ja. Det blev min indgang til Djøf, og det har jeg aldrig fortrudt. Det har været virkelig sjovt og givet adgang til mennesker i cirkler, jeg ikke normalt bevægede mig i. Min arbejdsmæssige tilværelse har fået et langt bredere perspektiv. Den politiske del er spændende. ”
Manglende ligestilling er tab af talent
Både for Djøfs tidligere formand Lisa Herold Ferbing og for Henning Thiesen er ligestilling en mærkesag. Da han stillede op til formandskabet i 2018 for de 97.000 medlemmer, ønskede han, at folk ikke skulle mærke en holdningsændring, fordi han som mand fik posten. Det er ambitionen at forsætte arbejdet for diversitet, som han mener er vigtig af tungtvejende årsager:
”Alle undersøgelser viser, at diversitet giver bedre resultater i gruppen, der skal arbejde sammen. Hvis vi ikke sørger for, at ledelse og bestyrelse afspejler samfundet i forhold til diversitet, taber vi talent. Derfor er det et samfundsproblem, at Danmark vedbliver at være så dårligt placeret internationalt, når det kommer til kvinders mulighed for at realisere en lederkarriere. Problemet er ikke, at kvinder ikke vil ledelse, men at kvinder ofte ikke får lov, i mange tilfælde på grund af ubevidste fordomme.”
Andre betydningsfulde mærkesager er medlemmernes vilkår på arbejdsmarkedet, der er en del af Djøfs DNA og at modarbejde den negativitet, der siden 90-erne har hængt som en mørk sky over Djøf og medlemmerne i medier og samfundsdebatter:
”Det har været vigtigt for Djøf at understrege, at vores medlemmer sammen med andre faggrupper er med til at skabe værdi i samfundet.”
Kvoter vs. opslåede stillinger
At ligestilling er betydningsfuldt for Djøf kan aflæses i det ligestillingsløfte, organisationen introducerede i 2019. Ligestillingsløftet forpligter folketingspolitikerne til at arbejde for ligestilling af piger og kvinders liv.
”76 ud af 179 folketingsmedlemmer skrev under. Man kan så diskutere, om det er mange eller få, men det har dog vakt en vis opmærksomhed, ” siger Henning Thiesen.
I 2009 indførte Djøf kønskvoter i sine bestyrelser. Det vil sige, at der mindst skal være 40 procent kvinder.
”Instinktivt var jeg først imod kvoter ud fra den betragtning, at man jo skal ansættes på sine meritter og ikke sit køn, men det virker for os. Jeg har ikke én eneste gang i Djøf tænkt: hende der, hun er her kun, fordi man manglede en kvinde. Jeg er for længst blevet overbevist om kvoter. I Djøf går vi jo ikke til dagligt rundt og tænker i kvoter, men vi er stærkt optaget af at fremme diversitet og ikke mindst ”walk the talk”,” siger han og understreger, at Djøf aldrig forsømmer en lejlighed til at tale om ligestilling i medierne. For Djøf er handler diversitet ikke kun om ligestilling mellem mænd og kvinder.
”Når vores medlemmer har ønsket at gå med i optog i Copenhagen Pride, så har vi støttet det, også økonomisk, siger han.
Kønskvoter er altså Djøfs politik, men Henning Thiesen er klar over, at der er en del modstand i forhold til kvoter blandt politikerne på Christiansborg. Han synes, at opslåede stillinger er et godt forslag, der fint kan fungere som supplement til både kvoter og til den åbne rekruttering generelt. Han pointerer dog, at ikke alle stillinger i ledelse- og bestyrelser kan slås op:
”Hos Djøf ansøger man eksempelvis ikke til bestyrelsesposter. Vi rekrutterer fra vores repræsentantskab, men vi har nogenlunde lige stor interesse til de stillinger fra kvinder og mænd.”
Diversitet styrker konkurrenceevnen
Hos organisationen har diversitet også betydning i forhold til organisationens konkurrenceevne:
”Djøf er en medlemsorganisation. Selvfølgelig betyder det noget, hvordan samfundet, medlemmerne og jobansøgerne ser på os i forhold til diversitet. Hvis Djøf fremstod som en organisation, der var ligeglade med diversitet, er jeg sikker på, at det ville have en negativ effekt, specielt blandt unge mennesker. De ville formodentlig ikke melde sig ind i en organisation, der ikke har en progressiv tilgang til diversitet og ligestilling. Helt logisk kan man også tænke sig til, at hvis der i en ledelsesgruppe udelukkende sidder fire mænd på samme alder og med samme baggrund, så sker der ingen fornyelse. Diversitet betyder flere perspektiver og dermed bedre vilkår for nytænkning,” siger Henning Thiesen.
Han deltager i Kvinder I Bestyrelsers konference ”ALLE VINDER” på Christiansborg den 18. september 2020 – i debatpanelet.
Læs mere: www.djoef.dk
Flere interviews: Folketing: Flertal for jobopslag som alternativ til kvoter
Leave a Reply