Branding: Brænd igennem hos medierne

Publiceret 24. februar 2020

af Peter Horn* 

RESUMÉ – Det er sværere end nogensinde at komme igennem med sine nyheder i stort set alle former for medier. Derfor er det vigtigt at gøre sit forarbejde grundigt. Der skal være en nyhed eller en historie. Pressemeddelelsen skal være målrettet det enkelte medie. Medsendte fotos skal være professionelle og understøtte budskabet. Og ofte skal man kunne følge op og argumentere for, præcis hvorfor det er en god historie. Det skete med kampagnen ”Der mangler noget!” – og også med den ligeledes diversitære klassiske kampagne ”The pregnant man” –”den gravide mand”. Ritzaus Bureau har undersøgt adfærden i udsendelse af pressemeddelelser.

Med et fragmenteret mediebillede, færre klassiske medier og en anden adfærd hos læsere, lyttere og seere, er det blevet sværere end nogensinde at komme igennem med sine nyheder i stort set alle former for medier. Det kræver ikke alene ”den gode historie” eller endnu bedre ”den stærke nyhed”, men også et grundigt forarbejde, når det drejer sig om de medier, redaktører eller jounalister, man vil henvende sig til. Forståelsen for det enkelte bladhus’ eller mediums hierarki redaktionelt er fundamentalt. Ligeledes den prioritering, det enkelte medium har i forhold til sin målgruppe.

Mange pressemeddelelser er præget af, at afsenderen behandler nyheden indefra og ud. Det er, hvad afsenderen finder interessant, der præger historiefortællingen, altså i stor udstrækning en introvert fremstilling frem for udgangspunkt i slutbrugeren. Spørgsmålet ”what’s in it for me” skal stilles ud fra slutbrugeren.

”Mange tænker ind i stedet for ud. Derfor dør pressemeddelelsen.”

Pressemeddelelsen skal være målrettet det enkelte medie. Medsendte fotos skal være professionelle og understøtte budskabet. Og ofte skal man kunne følge op og argumentere for, præcis hvorfor det er en god historie. Det skete med kampagnen ”Der mangler noget!” – og også med den ligeledes diversitære klassiske kampagne ”The pregnant man” –”den gravide mand”.

I kampagnen ”Der mangler noget!” tog den private organisation Kvinder I bestyrelser udgangspunkt i, at en række store koncerner kan gøre mere ved at fremme kvinder i ledelse og bestyrelser. Der blev rettet kontakt til 10 betydende koncerner inden for forskellige brancher og skulle opfattes som et oplæg til drøftelser om en lovændring på området.

Kampagnen var skabt af reklamebureauet Saatchi & Saatchi, mens PR-delen blev varetaget af Kvinder I Bestyrelsers journalister. Det indebar omtale i landsmedier som Berlingske Business og DR P1 Godmorgen og i et stort antal fagmedier, der valgte at følge udviklingen. Der var og er en løbende aktivitet, og dermed kan nyhederne løbende udvikle sig -til begge sider. Her blev det så mest positivt – med syv aftaler om møder hos de 10 berørte virksomheder på topniveau.

Den gravide mand

PR-aktiviteter, der er iværksat i samarbejde med et reklamebureau, sker fra tid til anden. Indenfor diversiteter et af de bedste klassiske eksempler.

Nogle gange er reklamer mere end blot et stykke reklame – de er budskabet, der tvinger os til at revurdere vores opfattelser. Denne case, ”The pregnant man” – eller ”Den gravide mand” fra 1970 i Storbritannien, blev skabt af CramerSaatchi, nu Saatchi & Saatchi. Annoncen for the Family Planning Association, var succesfuld på grund af sin enkelthed. Den rejste et enkelt spørgsmål: ”Ville du være mere forsigtig, hvis det var dig, der kunne blive gravid?”

”Ville du være mere forsigtig, hvis det var dig, der kunne blive gravid?”

Selv om reklamen var bestemt for visning i lægernes venteværelser, fandt den vej til Time magazine. Ikke længe efter var den emnet for utallige redaktionelle tiltag, og den blev tildelt en Yellow Pencil i D&DA Award i 1970.

Reklamen satte også reklamebureauet på kortet. I bogen Saatchi & Saatchi: The inside Story, siger John Hegarty som var på kampagnen: ”Den gravide mand var mere end blot en reklame. Det var første gang, jeg så et arbejde, der gik ud over de accepterede grænser, som vores branche opererede i, og fik opmærksomhed fra en langt større gruppe af mennesker.”

Ritzaus Bureau: Her er der flest pressemeddelelser

Ritzaus bureau har for et år analyseret samtlige udsendte pressemeddelelser på Via Ritzau og har trukket følgende data ud på ugebasis:

Der udsendes flest pressemeddelelser onsdage og torsdage med en lille overvægt på torsdage.

• Fredage er de hverdage, hvor færrest pressemeddelelser udsendes. Næstfærrest udsendes på mandage.

• Der udsendes også pressemeddelelser i weekenderne, dog langt færre end i hverdagene.

Pressemeddelelserne på Via Ritzau i løbet af ugen – fordeling i procent:

Mandag – 18%
Tirsdag   – 19%
Onsdag    -21%
Torsdag  – 22%
Fredag    – 17%
Lørdag    – 02%
Søndag   – 01%

Travlest: Onsdag mellem 9og 10

Den travleste time i ugen med udsendelse af flest pressemeddelelser er onsdag morgen mellem klokken 9 og 10. Næstflest pressemeddelelser udsendes torsdag mellem klokken 8 og 9. Tredjeflest udsendes onsdag mellem klokken 8 og 9.

”De fleste pressemeddelelser udsendes onsdag mellem kl. 9 og 10.”

• To tredjedele af alle pressemeddelelser udsendes om morgenen eller om formiddagen. Det skyldes formentlig, at mange ønsker, at deres pressemeddelelser skal ligge klar til mediernes redaktionsmøder om formiddagen.

• På alle hverdage starter det store ryk med udsendelse af pressemeddelelser fra klokken 6 om morgen. Efter klokken 17 er der til gengæld stille.

• Af dem, der udsender pressemeddelelser i weekenden, vælger flest at udsende lørdag mellem klokken 9 og 10.

Erhvervspsykolog Lene Thomsen og direktør Peter Horn på TV2 Lorry om deres
nye bog Intelligente barrierer.

Over halvdelen sendes fra maj til november

Lidt over halvdelen af alle pressemeddelelser sendes i maj, juni, september, oktober og november.

Til sammenligning sendes knap 12 procent af alle pressemeddelelser i januar og februar. Færrest pressemeddelelser udsendes i juli.

Tredje kvartal er travlest med 30 procent af alle pressemeddelelser. Mindst travl er første kvartal, hvor knap 19 procent af alle pressemeddelelser udsendes.

Der udsendes langt færre pressemeddelelser i påsken, sommerferien, efterårsferien og i juleferien. I en til to uger op til påsken, efterårsferien og juleferien udsendes der særlig mange pressemeddelelser.

Illustrationer: KIB/PHC, Saatchi & Saatchi, Unsplash

* Peter Horn har været i redaktionen af Dansk Presse, Markedsføring og Advertising Age Europe.