af Peter Horn
Resumé: ”Ifølge en tommelfingerregel er det forbeholdt de allermest intelligente at begå de allerstørste, katastrofale fejl,” konstaterede historikeren Charles R. Morris om den seneste finanskrise. Det blev understreget af, at hans bog mellem hardcover og softcover-versionen skiftede titel fra The Trillion Dollar Meltdowntil The Two Trillion Dollar Meltdown . Med inspiration fra David Robsons bog ”The Intelligence Trap: Why Smart People Make Dumb Mistakes” kan konstateres, at nogle blandt os iklædt intelligensens overmod begår enorme forretnings- og karrieremæssige fejl, konstaterer Peter Horn, der også fortæller om sine egne evner i den retning, indtil han blev medforfatter på ”Intelligente barrierer”. Der er ofte inspiration at hente hos dem, der ”ikke ved bedre”.
Det er forundt os alle at begå alvorlige fejl. I arbejdslivet og i privatlivet. Vi kan foretage et forkert jobskifte og blive sat tilbage i karrieren. Vi kan vælge den forkerte partner og skulle starte forfra med at finde ”den eneste ene”. Men det er ofte kun de mest intelligente mennesker, der kan nå sådanne højder, som giver dem magt til at skade mest. Denne magt, der ofte forstørres endnu mere af et udtalt overmod er alt for ofte forbundet med en høj intelligenskvotient . I erhvervslivet, som i andre dele af livet, kan det være katastrofalt. Og det er ikke nogen fejl, at klassikeren blandt bøger om Enron havde titlen The Smartest Guys in the Room . Det fortæller journalist David Akst i Strategy+Business med udgangspunkt i ”The Intelligence Trap: Why Smart People Make Dumb Mistakes”, skrevet af David Robson .
Undgå intelligensfælden
Robsons bog undersøger intelligente menneskers tåbeligheder og giver anbefalinger til, hvorledes de kan klare sig bedre. Hans udgangspunkt er, at de, der læser om emnet, i stor udstrækning er med her og dermed kvalificerer sig -delstil at begå tåbeligheder og delstil at forbedre præstationerne positivt. Læserne vil således også spille en ledende rolle i en organisation, der roser sig selv for at være fuld af smarte personer.
Hvis det er tilfældet, konstaterer journalisten Akst, er man heldig, for en af de bedste afsnit i bogen handler om, ”hvordan teams og organisationer kan undgå intelligensfælden”. Før læserne når dertil, eksponeres de for mangeværdifulde indsigter. Mest vigtig er nok at intelligens ikke er i stærk overensstemmelse med rationalitet, god dømmekraft og hvad de fleste af os vil kalde god, gammeldags sund fornuft: ”En undersøgelse af høj-intelligens organisationen Mensa viser f.eks., at 44 procent af Mensas medlemmer tror på astrologi og 56 procent på, at jorden har haft besøg af rumvæsener,” fremfører Robson.
”I høj IQ-organisationen Mensa tror 44 procent af medlemmerne på astrologi og 56 procent, at jorden har været besøgt af rumvæsener”
Ved at sammensætte beretninger fra den virkelige verden med videnskablig forskning viser forfatteren, hvordan smarte mennesker kan blive ofre for deres egen intelligens – og trække resten af gruppen med sig. Når højt begavede mennesker mangler dømmekraft, karakter eller temperament kan de bruge deres smartness til at polstre deres egne forudfattede opfattelser og retfærdiggøre udsagn, der peger i en anden retning. De kan også mangle fantasi til at inddrage uønskede resultater eller det fornuftige i andres udsagn.
Forskere har skabt målinger af “kloge konklusioner” og “beslutningsskabende kompetencer”, som kan forudsige udfald af bl.a. skilsmisser, konkurser, lykke og et langt liv. Disse målinger er kun perifært relateret til måling af intelligens og understreger dermed, at mange ”hjernekræfter” ikke nødvendigvis er ensbetydende med visdom.
Overmod er en form for intelligensmæssig forførelse
En af de største fælder, der markerer sig mere end andre gennem bogen, er overmod – selvtillid til det arrogante. Højt intelligente mennesker, måske forført af deres egne hjernekræfter, kan være særligt udsatte for overdreven selvtillid. Det kan være en svær fælde at undgå i erhvervslivet. Enteprenører eller iværksættere drives af tillid og ledere, som ikke har den nødvendige selvtillid, har svært ved at inspirere tropperne. Alligevel er mangel på intellektuel ydmyghed ofte smeltet sammen med dårlige beslutninger og institutionelle dysfunktioner.
Robson giver gode råd til at overvinde nogle af problemstillingerne:
• Hold afstand. Træd nogle skridt tilbage og få det store billede.
• Brug et andet sprog: Når man skifter til sit andet sprog kan man vurdere mulighederne mere rationelt.
• Praktisere selvbekræftelse: Det kan lyde selvmodsigende i betragtning af at ”fjenden” er overmod. Men der er bevis for, at det har effekt at puste selvværdet op ”så du indser, at din hele eksistens ikke afhænger af, om du har ret i et enkelt anliggende”.
”Hvilke mennesker er skyld i alverdens problemer? The smart people. Hvem starter krige? The dumb people? No, the smart people… Goldie Hawn I Dean Martin Variarity Show”
Måske er der hverken så meget nyt i bogen eller i emnet: I denne sketch fra The Dean Martin Variarity Sohow mellem legendariske Dean Martin og superintelligente Goldie Hawn i ”Dumb is Beautiful”, hvor Goldie fortæller Dean, at hun ikke lader som om hun er dum –”I am dumb”. Sketchen er fra 1969 og placerer meget dygtigt alverdens ulykker på ”the smart people”- krige, forurening, ulykker: https://www.youtube.com/watch?v=CI5i4Un59MA
”Man kan måle sin intelligens. Det bli’r man nu ikke altid klogere af. Til gengæld er det en god ide af gentænke sine projekter og visualisere deres virkelighed”
Nu kan man jo i Jantelovens ene hjemland – Norge er det andet – ikke tillade sig at skrive om intelligens uden at give et eksempel på egen uformåen. Mit bedste er nok, at jeg op gennem 90-erne gennemførte et ganske succesrigt strategi-og kommunikationsprojekt, der skulle sætte fokus på den danske model indenfor politisk regulering og dansk miljøteknologi. Det kom der bl.a. 14 tv- og videoprogrammer ud af på bl.a. engelsk, tysk, dansk, russisk, thai, arabisk – og mandarin. Nogle af programmerne blev vist i Kina for over 100 millioner mennesker. En succes, opbygget over næsten 10 år. Da COP-15 så skulle finde sted i København i december 2009, blev der arbejdet hurtigt for at etablere en afløser for det tidligere projekt, denne gang på web.
Der blev ansat projektledere og etableret kontakter til nær og fjern: Virksomheder, organisationer, Folketinget og jeg skal give dig. Modtagelsen var positiv de fleste steder. Alle syntes, det var en god ide at gå efter borgere i alle lande og lade dem måle sig selv på miljø- og klimaforbruget, som var aktivitetens eksistensberettigelse. Der var kun et problem. Pengene var allerede brugt til andre konkurrerende projekter. Vi havde regnet med, at det ville blive let. Det blev svært. Og når man har brugt nok penge, skal man i reglen vurdere, om der skulle kastes flere penge efter det. Og det skulle der ikke.
Hvad kunne man så lære af det? Nogle år efter skrev jeg bogen “Intelligente barrierer” med den erfarne erhvervspsykolog Lene Thomsen. Da bogen var udkommet, blev vi bl.a. inviteret til et talkshow på TV2/Lorry. Undervejs i programmet kunne jeg konstatere, at Lene og jeg havde fået et helt specielt udbytte af samarbejdet om bogen: ”Da vi startede, havde jeg ingen barrierer – og Lene havde som psykolog en hel del. Nu har vi fået balance. Jeg er blevet en hel del barrierer tungere – og Lene tilsvarende en hel del barrierer lettere.” Det lo vi meget af, men det fik ikke realiteterne til at forsvinde. Det understregede vigtigheden af at kunne træde tilbage og se sig selv udefra, uden at miste sin identitet.
Sådan kan man blive forført af sin egen hjerne. Ligesom man også kan komme ud af samme forførelse. Man kan naturligvis altid måle sin intelligens. Det bliver man nu sjældent klogere af. Til gengæld er det en god ide at gentænke sine projekter og visualisere deres virkelighed. Eller mangel på samme.
For at blive medlem af Mensa skal man have en IQ på 131 eller derover. Har du lyst at prøve den officielle test kan du gå til Mensas adgangsgivende test: https://mensa.dk/test-din-iq
Ud over Mensa er et antal andre organisationer for personer med
høj intelligens samlet her:
https://bkivey.wordpress.com/2010/05/04/nine-high-iq-societies/
Fotos: Timothy Dykes/Unsplash, Robson/cover, Unsplash, Youtube
Leave a Reply