
Publiceret 23. juli – af Peter Horn
Resumé: I løbet af efteråret starter en ny kampagne for at øge danske virksomheders konkurrenceevne. Den retter sig mod de firmaer, der udelukkende har mænd i deres bestyrelser. Det betyder, at disse firmaer ikke nødvendigvis udnytter deres potentiale optimalt. KIB-Kvinder I Bestyrelser har de rigtige kandidater. Skriv til os, hvis din virksomhed har denne hjælp behov. Før vi skriver til dig.

I starten af året indledte KIB-Kvinder I Bestyrelser kampagnen ”Der mangler noget”. Vi skrev til 10 bestyrelsesformænd og adm. direktører for udvalgte større virksomheder, der kunne forbedre præstationerne i forhold til måltallene for diversitet, at vi gerne ville hjælpe dem med at komme videre. Det gav en betydelig offentlighed – og endnu bedre – virksomhederne tog generelt mod tilbuddet om en dialog og flere af dem er nu i gang med at ændre positivt på forholdene.

Efterfølgende har KIB-Kvinder I Bestyrelser, der opererer ud fra samfundsperspektivet om at bruge alle resurser til ledelse og bestyrelser optimalt, sammen med politiske ordførere og erhvervsfolk lanceret ideen om at opslå alle stillinger til ledelse og bestyrelser offentligt ved lov – som alternativ til kvoter, som det bl.a. kendes fra Norge, Island og en række europæiske lande. På den måde får både kvinder og mænd lige mulighed for at søge positionerne. Så er det op til virksomhedernes ejere at afgøre, i hvor høj grad de vil opkvalificere topledelsen og dermed klare sig bedre i konkurrencen.
Denne aktivitet behandles på en konference i september, der – om alt går efter planen – skal munde ud i en forespørgselsdebat i Folketinget, der så skal afgøre forslagets videre skæbne.

Der skal vælges nu til forårets generalforsamlinger
Det er
ikke sikkert, at en mulig lov vil kunne omfatte alle typer virksomheder. Da der
er 33.000 firmaer i Danmark, der udelukkende har mænd i deres bestyrelser, kan
det tyde på, at nogle af disse virksomheder ikke søger ihærdigt nok, når en del
af dem hen over efteråret skal beslutte en ny sammensætning af bestyrelsen til
forårets generalforsamling.
Derfor har vi besluttet at hjælpe dem med en ny kampagne, der er en fortsættelse af den første. Den havde vi i samarbejde med reklamebureauet oprindeligt planlagt at gennemføre med en stor svensk koncern, der er kendt for at give sine produkter svenske navne. Vi kastede kærligheden på en fiktiv stol, der i en trebenet udgave hed Utanlem og i firbenet udgave Medlem – og det var ganske underholdende og provokerende og blev ikke til noget. Men vi holdt fast i grundideen – og det gør vi fortsat: ”Der mangler noget!”
Detaljerne i kampagnen kan og vil vi endnu ikke afsløre. Også fordi den skabes af medlemmer af KIB-Kvinder I Bestyrelser. Men for at opsummere skal der ske noget – og faktisk en hel del, fordi væksten i Danmark ikke mindst i de kommende år skal komme fra den del af erhvervslivet, der skal spire og gro og skabe fornyelse i en helt anden skala end tidligere.
Professionelle bestyrelser underrepræsenterede

Ifølge en rapport fra Center for Ejerledede Virksomheder ved CBS med afsæt i 76.000 danske aktie- og anpartsselskaber havde blot seks procent af de ejerledede virksomheder en professionel bestyrelse i 2019, mens tallet er henholdsvis 22 og 29 procent for semi-ejerledede og ikke-ejerledede virksomheder. Omtrent halvdelen af Danmarks cirka 300.000 virksomheder er personligt ejede, mens 90 procent af samtlige virksomheder er familie– eller ejerledede. Hertil komer, at næsten 4 ud af 5 danske virksomheder er ledet af ejeren og inden for de næste 10 år vil 17.000 virksomheder skulle skifte ejer. Det fremgår af rapporten Ejerledelse i Danmark .

Næsten
halvdelen af virksomheder under fem år
De fleste
virksomheder i Danmark er meget unge. Knap halvdelen, 45,2 procent, er under
fem år og tre ud af fem virksomheder er under 10 år. Kun hver 10. virksomheder
er over 25 år, og det er her, at behovet for generationsskifter er størst – med
tilhørende udfordringer i topledelsen.
KIB -Kvinder I Bestyrelser har i forvejen fokus på de unge vækstvirksomheder og arbejder løbende på at indsætte advisory boards i en række af disse virksomheder. Det betyder, at de hurtigere kommer gennem ”børnesygdommene” og får udviklet koncepter og strategier, der giver dem større levedygtighed.

Vi har kandidaterne – vederlagsfrit
Kender du virksomheder, der har brug for hjælp til at opgradere deres bestyrelser – eller unge virksomheder, der har brug for et advisory board, kan du skrive til KIB-Kvinder I Bestyrelser, kib@kvinderibestyrelser.dk . KIB vil ofte kunne levere op til tre kompetente kandidater til en bestyrelse – i de kommende måneder vederlagsfrit – og ligeledes bidrage med et komplet advisory board til en vækstvirksomhed. Kandidaterne er øvede i bestyrelsesforhold og kommer primært fra øvre ledelse i større virksomheder.
Læs mere: www.kvinderibestyrelser.dk
Leave a Reply