163 WTO-medlemmer vælger DG fra Nigeria – USA nedlægger veto

To kvindelige kandidater konkurrerede om posten som generaldirektør i World Trade Organization – og Dr. Ngozi Okonjo-Iweala opnåede bred tilslutning 28. oktober. Men USA foretrak den sydkoreanske kandidat Minister Yoo.

Publiceret 1.november 2020 – Kommentar af Peter Horn

RESUMÉ:  Verdenshandelsorganisationens formand David Walker fra New Zealand og hans to viceformænd I valgprocessen til en ny generaldirektør for WTO har efter konsultationer med alle delegationer valgt  den tidligere nigerianske finansminister Ngozi Okonjo-Iweala  frem for den anden kandidat  Sydkoreas erhvervsminister Yoo Myung-hee. Eneste problem: USA har som det eneste medlem nedlagt veto og ønsker sydkoreaneren på posten. Organisationens problemer er betydelige. 

Det var første gang, WTOs medlemmer skulle vælge en kvinde til den prestige-og problemfyldte post- og første gang en person fra det afrikanske et blevet valgt til posten. De to kandidaters profiler og pressemøder ved kandidaturen til posten kan ses her. Afgørende for valget var, hvem af de to, som de 164 medlemmer fandt kan løse WTOs enorme problemer bedst. Det faldt ud til fordel for Dr. Ngozi Okonjo-Iweala – men verden største økonomi USA var ikke enig og nedlagde derfor veto. Her foretrækkes Sydkoreas erhvervsminister Yoo Myung-hee. Der er således – lige op til præsidentvalget og valget til kongressen i USA – lagt op til fornyede sammenstød mellem nogle af verdens økonomiske sværvægtere, i første omgang USA og Kina. Hertil kommer restriktioner på samhandel mellem en række andre lande – til dels i kølvandet på denne konflikt og en hel del andre, de fleste med stærke politiske undertoner.

”Ny teknologi med kunstig intelligens, ny logistik og en anden forbrugerprofil vil ændre samhandelen”

Flere af landene har valgt at se ud over Covid-19 pandemien og på deres egne muligheder i en samhandel i verden, der vil undergå betydelige forandringer i de kommende år – også fordi ny teknologi med kunstig intelligens, nye logistikmuligheder og en anden forbrugerprofil vil vinde indpas. Samtidig vil en del lande på den baggrund være i stand til at trække deres produktion tilbage fra 3. verdenslande, herunder også Kina, der til gengæld har opbygget et særdeles købestærkt hjemmemarked baseret på sin milliardstore befolkning. For Kina trækker i modsat retning, at landet ikke i de seneste år har præsteret en politisk liberalisering, der fører landet tættere på demokrati. Tværtimod har det kinesiske ”pointsystem”, hvor indbyggerne i sidste ende får styret deres økonomi efter deres politiske ageren og loyalitet mod styret, bragt landet tættere på den situation, som bl.a. skildres i bogen ”1984”.

”Kina står overfor en befolkning, der snart vil sætte demokrati og personlig frihed over økonomi”

Oveni det er Indien, som verdens snart folkerigeste nation, ved at kunne spille med musklerne, og dette dette land kan alt andet lige manøvrere bedre indenrigspolitisk end Kina, hvis kineserne på basis af den tiltagende velstand begynder at sætte demokratiske rettigheder og personlig frihed over personlig økonomisk velstand. Samtidig er de kinesiske investeringer i andre verdensdele begyndt at give anledning til lokal politisk uro – og forbud mod at anvende kinesisk produceret teknologi til nøgleopgaver i de respektive samfund ud fra en sikkerhedspolitisk vurdering.

Valget af den ny generaldirektør er sket ved, at ambassadør Walker, ambassadør Castillo (Honduras) og ambassadør Aspelund (Island) I fortrolige konsultationer stillede et enkelt spørgsmål til hver delegation: “What are your preferences?”

Læs mere: www.wto.org



Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.